Avatar 3: Fire and Ash (2025)

For mig vil jeg altid tænke tilbage på den første Avatar film fra 2009 som noget helt magisk. Jeg kan huske, at det var den første film jeg nogensinde så i 3D (som var det nye vilde på det tidspunkt) og det var helt fænomenalt. Jeg har senere set film i 3D, og det kan slet ikke sammenlignes med, hvor gennemført det fungerede i Avatar (især husker jeg de her frø som kom svævende ned fra et træ og det var som om de svævede rundt i salen – jeg får stadig kuldegysninger, når jeg tænker på det). Jeg vil endda vove at påstå, at Avatarfilmen har haft en skelsættende betydning for Sci-Fi genren i dens helhed.

For mig er Avatar den eneste filmserie som jeg vil se i 3D, og det var også sådan jeg så både toeren og denne nye tredje film i rækken. Som altid vil jeg spoile noget fra filmen, men jeg vil komme lidt ind på handlingen fra Avatar (2009) og Avatar: The Way of Water (2022).

Resume:
Filmen fortsætter kort efter hændelserne i Avatar: The Way of Water og Jake (Sam Worthington), Neytiri (Zoe Saldaña) og resten af deres familie er hårdt ramt af sorgen over Neteyams død. Familien er fragmenteret, da Neytiri får afløb for sin sorg gennem sit had til mennesker – et had der også ubevidst rammer Spider (Jack Champion). Jake har svært ved ikke at bebrejde sin søn Lo'ak (Britain Dalton) for Neteyams død, og samtidig forsøger Lo'ak at lindre sin skyldfølelse ved at ville vise sin far, at han kan regne med ham.

Avataren Quaritch (Stephen Lang) leder stadig efter Jake og har en intention om at anholde ham for forræderi. For bedre at kunne finde ham, indgår Quaritch en alliance med den krigeriske ildklan (Mangkwan) og deres vanvittige leder Varang (Oona Chaplin). Så nu er spørgsmålet om Jake og co. kan klare skærene på trods af de overvældende magter som de står overfor.

Hvad gør filmen godt?

Jamen, filmen er et glædeligt gensyn med den mystiske og eventyrlige verden Pandora og dennes karakterer som man har fulgt igennem opture og nedture i deres liv. Der kommer mere dybde på nogle af karaktererne som kun har haft små roller som sidekarakterer tidligere som f.eks. Spider og Kiri (Sidourney Weaver). Desuden kommer der overraskende nok også lidt mere dybde i Quaritch, både som karakter, men også i forhold til hans søn (hvilket er godt, da karakteren har været meget endimensionel i de to første film). Quaritch undergår også en ændring i sine motivationer, hvilket egentlig er meget fint (og filmen leger lidt mere at kunne gøre det vildere, men tør desværre ikke rigtigt tage springet.)

Hvad gør filmen mindre godt?

Det som jeg mangler allermest i filmen, er en mere specifik og fokuseret konflikt. Den første halvdel af filmen bliver brugt på de mange karakterers konflikter f.eks. Kiris tabte forbindelse til Eywa, Jake og Lo'aks sorg over Neteyams død, Neytiris had mod menneske og paradokset i, at hendes egen familie jo også er menneskelige, og Spiders manglende tilhørsforhold i denne verden. Det kommer til at virke som om filmens handling centrer sig omkring summen af disse mange små konflikter. Desuden er der efterhånden så mange karakterer, at det ender med at blive lidt rodet, når filmen prøver at sætte fokus på dem alle på én gang.
Fokusset ændrer sig senere, da ildklanen (Mangkwan) bliver bragt ind i billedet og fokusset igen kommer på konflikten mellem menneskene og Na'vi-befolkningen. Jeg synes filmen fungerer meget bedre med fokus på den overordnede konflikt, men samtidigt er det den samme konflikt som vi ser for tredje gang (og det virker stadig ikke som "den endelige opgør")

Jeg synes, at især den første del af filmen havde meget en stemning der mindede om ungdomsfilm med fokus på børnene. Desuden har filmen bevæget sig meget væk fra det som jeg synes gjorde den første film virkelig god, nemlig at man fulgte Jake Sully, mens han lærte om Pandora. Her fik man nemlig indblik i, hvordan verden var og fik øjnene op for den utrolige verden sammen med ham – det blev nærmest en delt oplevelse. Toeren gjorde også dette til dels, da man møder vandklanen, og det synes jeg egentlig også var rigtig fint, men her i treeren er han helt etableret, og selvom der er endnu en ny klan, så er introduktionen af denne og traditionerne og skikkene bag denne meget overfladiske (jeg tror desuden, at man bliver slemt skuffet, hvis man tager trailerens ord for gode varer og tænker, at hovedfokus ligger på den nye klan, for det gør den ikke).

Et klart minus er, at filmen ikke indeholder så meget nyt. Jeg tror, at det som gjorde den første film fantastisk er, at det hele var nyt og spændende, men her i treeren er der meget genbrug (f.eks. stemningsmusikken er den samme, konflikten mellem menneske og den indfødte befolkning, Kiris forhold til Eywa, Quaritch som skurken osv. - bare for at nævne et par ting. Jeg synes egentlig også, at det store slag mellem menneskene og Na'vi hen imod slutningen af filmen mindede så meget om det man så i toeren, at det kunne have været toeren man var i gang med at se.

I forhold til franchisens fremtid, har James Cameron været ude og sige under et interview, at han vil holde en pressekonference, hvor han vil fremlægge historien i fjerde og femte film i sagaen, hvis denne film ikke skulle blive en succes – og umiddelbart, så håber jeg lidt, at filmene bare kan få lov at være en trilogi, fordi jeg synes ikke, at der sker nok i filmene eller filmuniverset længere til, at det virker realistisk at kunne lave to film til.
Min helt hudløst ærlige mening om filmene er, at jeg synes, at der kun skulle have været en film – den første. Det er uden tvivl den bedste, og introduktionen til verden gør den så unik, at selvom de to næste film har lidt nyt med, så når de bare aldrig helt det samme niveau, og allerede i toeren begynder genbruget af forskellige aspekter lige så stille at skinne igennem. De to andre film er også fine og udvider universet en smule, men slet ikke nok til at lægge op til to yderligere film inden for samme univers.
Medmindre der sker noget drastisk i forhold til handlingen i den fjerde film, tror jeg, at jeg ikke, at Avatar-franchisen vil kunne drage folk til biograferne fortsat.

Så all in all, er filmen værd at se?

Ja, det er den – som en forsigtig anbefaling. Selvom den ikke bringer så meget nyt, er det stadig et gensyn med en fantastisk og oplevelsesrig verden. Filmen genbruger meget af det tidligere indhold, så hvis du har en forhåbning om en masse nyt (eller mere om Pandora) eller du har nået et mætningspunkt efter Avatar: The Way of Water, så er Avatar 3: Fire and Ash nok ikke filmen for dig. 

- Jonas