Five Nights at Freddy's 2 (2025)

Jeg har set mange dumme ting i den tid, hvor jeg har interesseret mig for film bl.a. Zombeavers (2014), The Stuff (1985) eller Attack of the Killer Tomatoes (1978) bare for at nævne et par stykker, men Five Nights at Freddy 2 er uden tvivl den dummeste film jeg har set til dato (jeg forsøger at finde noget godt ved alle film, så dette er ikke en titel som jeg let giver film).
Det skal lige siges, at jeg har meget lidt kendskab til computerspillet, og jeg har ikke set den første film (eller det vil sige, at jeg lige for et øjeblik siden har set et recap af den første, og hold da op…). Jeg tror, at jeg vil sige, at det er nødvendigt, at man ser den første film for at forstå konteksten for den anden (da toeren læner sig virkelig meget opad). Et råd fra mig til dig, kære læser: Se et recap - det er mere end rigeligt. Tilblivelsen af den første film, ligesom denne, tænker jeg fuldstændigt kan tilskrives, at folk godt kunne lide spillene fordi det er ikke på grund af en sindsoprivende historie som man simpelthen bare er nødt til at have en fortsættelse på.
Der kommer til at være spoilere, så jeg måske kan tage modet fra jer omkring at se denne film.

Resume:
Filmen foregår et år efter de overnaturlige hændelser på pizzeriaet, Freddy Fazbear's Pizza. Søskendeparret Mike (Josh Hutcherson) og Abby (Piper Rubio) forsøger at finde tilbage til en normal tilværelse og lægge mareridtet med William Afton (Matthew Lillard) og hans galskab bag sig. Mike forsøger at starte et forhold med Vanessa (Elizabeth Lail), mens Abby savner efter de besatte animatronik-robotter som hun anser for sine venner. Det skal dog vise sig, at mareridtet er langt fra overstået.

Hvad gør filmen godt? Uh, det her bliver et kort afsnit. Designet af karaktererne, når de var blevet besat af Marionetten var meget fedt med de lysende øjne, klovnemakeuppen og de lange tynde lemmer. Desuden var sekvensen, hvor Mike sidder i restauranten og styrer computeren, mens prototyperne lister rundt i mørket omkring ham, et fint nik til spillene. SÅDAN! Det var de gode elementer.

Hvad gør filmen mindre godt? At kalde filmen historielet er meget mildt. Der er nærmest ingen historie at finde her, og filmen var virkelig kedelig (for første gang i lang tid, kiggede jeg på mit ur flere gange under filmen – det plejer jeg aldrig at gøre). Efter min mening, fungerer denne film ikke som en gyser – den gør absolut intet for at skabe uhygge, en ubehagelige stemning eller spænding. Den bruger udelukkende jumpscares både med voldsom lyd og pludselige billeder – det ene efter det andet, igen og igen (jeg bliver så træt). Det er virkelig et billigt trick for at forskrække folk, og det er for let – alle kan forskrække én med et jumpscare, men at gøre én virkelig bange og ubehageligt til mode – det kræver en egentlig indsats.
Skuespillernes indsats i denne film er alle ret ringe (men jeg tænker ikke nødvendigvis, at det er skuespillernes skyld, men mere manuskriptet). Matthew Lillard spiller godt i scenen med mareridtsscenariet, og det fungerer egentlig ret fint.
I slutningen af filmen, lægger den for hårdt op til endnu en efterfølger med Vanessas bror, der pludselig dukker (og som umiddelbart ikke lige var med i etteren?) og Mike, der uden grund afviser Vanessa efter, at hun lige har valgt ham og Abby som sin familie – hvorfor? For at skabe en konflikt som de kan løse i den tredje film, og derefter finde hinanden igen.
Hvad der er endnu værre, er nok, at filmen ikke er tro mod sit eget DNA. Lad mig forklare; Når man går ind til denne film, forventer man at se animatronik-robotterne fra spillet, men her tager den lidt fra, hvad der lige rører på sig for tiden – dvs. de skyder med spredehagl i deres forsøg på at skabe uhygge, så der er lidt spøgelser, der er lidt dæmoner og dæmonbesættelse, og selvfølgelig for good measure et par psykopater (Vanessas far og bror).
Som tidligere nævnt tror jeg nærmest, at denne film kræver, at man har set den første Five Nights at Freddy's, og så alligevel, tror jeg ikke, at etteren nødvendigvis udvikler eller ophøjer oplevelsen. I sig selv er toeren en tam affære, og ja, fair nok, at en toer bliver bedre, hvis man har kendskab til etteren, MEN toeren burde kunne fortælle en historie i sig selv, ellers burde filmene have været en del 1 og del 2. Jeg tror, at problemet helt præcist ligger i, at toeren sovser så meget rundt i etterens historie for at skabe en forståelse af denne, at den ikke rigtig kan løsrive sig og skabe sin egen historie.
Til sidst vil jeg nævne en ting som jeg ikke rigtigt havde tænkt over, mens jeg så filmen, men det slår mig nu - filmen ikke har noget klimaks, og det er måske egentlig filmens største synd. Der er ingen spænding (suspense), så filmens spændingskurve er egentlig bare en lige streg. Det synes jeg er slemt uanset, hvilken film det er, men når filmen fremstiller sig selv som værende en gyser, regner man med, at der er noget spændingsopbygning deri, og helt bestemt et klimaks på denne opbygning.

Så all in all, er denne film værd at se? NEJ! Lad mig understrege; Filmen er et shitshow – hvis du er fan af spillene, så spil spillene, og hvis du har mulighed for at se filmen gratis, når den kommer på streaming, så er mit råd til dig – lad være.
Nu har jeg jo lovet at anbefale et alternativ, når jeg ikke kan anbefale en film, og her var det lidt svært – men jeg tror, at jeg vil anbefale Willy's Wonderland (2021). Var dette en god film? Nej. Men er den bedre end Five Nights at Freddy 2? Ja, og det er virkelig en lav bar, men den har lidt af den samme tematik, men med meget bedre udførsel og en god mængde humor.

Bonus: Nu indtager jeg lige rollen som en lille, krumrygget spåkone og forudser, at det viser sig i den tredje film (som nok hedder Five Nights at Freddy 3) , at Vanessas bror i virkeligheden er Mikes bror, Garreth, som er blevet indoktrineret af William Afton. Det virker som en sådan ufortjent og uoriginal twist som man ikke behøver at gøre sig umage for at skabe – meget i stil med disse film.