John Carpenter's Apocalypse Trilogy del 2 - Prince of Darkness (1987)

Nu er vi kommet til den anden del af Apocalypse Trilogien, og jeg må indrømme, at vi bevæger sig ind på uudforsket område. Jeg har ikke hørt noget om denne film før (ud over titlen), og det gør mig en smule nervøs omkring hvad jeg begiver mig ind til. Taget i betragtning, at det er John Carpenter, kan det vel ikke gå helt galt vel? (Host, host, han instruerede også Ghosts of Mars). 

Resume:
Filmen begynder med, at vi ser en gammel præst sove stille ind. Præsten viser sig at være det sidste medlem af en hemmelig orden kaldet the Brotherhood of Sleep som i århundrede har vogtet over en mystisk beholder. Da den gamle præst dør, finder en anden præst (Donald Pleasence) en nøgle som leder ham til den mystiske beholder. 
Præsten inviterer professoren i kvantefysik Dr. Howard Birack (Victor Wong) til at analysere beholderen sammen med sine studerende. Langsomt lægger de mærke til beholderens mørke indflydelse, da bygningen bliver omringet af et stort antal hjemløse som forhindrer de studerende i at forlade bygningen. Situationen udvikler sig dog, da omstændighederne omkring beholderen afdækkes og de studerende opdager, at denne beholder måske indeholder noget som videnskaben ikke kan forklare. 

Hvad gør filmen godt?

Genremæssigt ligger denne film i kategorien Supernatural Horror som ofte blander gys og overnaturlige elementer som spøgelser, demoner eller religiøse aspekter. Blandingen fungerer rigtig godt i filmen, og jeg kan især godt lige, hvordan filmen leger med modsætningsforholdet der ligger mellem videnskab og religion/overtro. Herunder især hvordan Dr. Biracks meget inkarnerede studerende i kvantefysik langsomt bliver udsat for hændelser som de ikke kan forklare og som sætter meget tydelige præg på dem.  Slutningen hamrer rigtig tydeligt dette igennem, hvor man ser Brians (Jameson Parker) påvirkning efter oplevelsen.

Derudover er der nogle rigtig fede bodyhorror-elementer filmen f.eks. i scenen, hvor Wyndhams (Robert Grasmere) krop bliver opløst til bunke insekter, eller måske det bedste eksempel i hele filmen, da en bestemt karakter (som skal forblive navneløse for at undgå spoilere) bliver vært for selveste the Prince of Darkness. Som altid synes jeg, at de praktiske effekter er virkelig imponerende, især når man tænker på, at filmen er fra 1987.

Selve stemningen omkring fundet af den mystiske beholder er også ret godt og er med til at skabe fundamentet for en uhygge der gradvist bliver mere og mere intens i takt med, at de studerende løser mysteriet omkring denne. Jeg tror, at det er lige præcis denne gradvise uhygge som John Carpenter specialiserer sig i, da den samme tendens var tilstede i The Thing, hvor det godt kan komme bag på én, at man faktisk føler uro og ubehag mens man ser filmene. Umiddelbart tænker jeg også, at det er temaerne som isolation og paranoia, der får disse følelser frem i en, fordi der røres ved noget helt grundlæggende i os som mennesker og fordi denne berøring skaber et stort og relaterbart ubehag.

Apokalypsen eller verdens undergang er i denne film meget tydeligt i form af væsken inde i beholderen som er en stor ondskab, der arbejder for at få adgang til verden - og hvis formål ret sikkert vil bringe en ende til menneskeheden som vi kender den. 

Hvad gør filmen mindre godt?

Filmen har et gennemgående problem med tempoet (på trods af den gradvise opbygning af uhygge). Den starter meget langsomt, og der går noget tid inden karaktererne bliver introduceret til den mystiske beholder med den ildevarslende grønne væske (aka den dæmoniske lava lampe). Derefter har filmen nogle længere sekvenser, hvor den gerne vil vise, hvordan hver enkelt studerende bliver berørt af hændelserne, og det er fint, men det bliver meget bare en gentagelse af, hvordan deres videnskabelige tilgang til livet bliver rystet (igen og igen). Jeg synes, at det er en skam, at der ikke er gjort mere ud af at have en mere alsidig flok repræsenteret, så man måske kunne se nogle mere nuancerede reaktioner. For eksempel kunne en studerende være troende, og hermed kunne der vises, hvordan denne person ville blive rystet i sin tro (og ja, ganske vist har vi præsten i filmen, men jeg synes ikke rigtigt, at reaktionen er så tydelig hos ham som den kunne være).
Skuespillerpræstationerne er meget blandet - den mandelige hovedrolle, Brian, og den kvindelige hovedrolle, Catherine (Lisa Blount), er begge gode, men nogle af sidekaraktererne f.eks. Walter Fong (Dennis Dun) som skal være et komisk indslag rammer virkelig ofte ved siden af med sine leveringer (men det kan måske også være et spørgsmål om, at tiden er en anden end dengang og at det måske var sjovt dengang).

Der er desuden nogle huller i i forhold til handlingen som trækker helhedsbilledet lidt ned. De besatte hjemløse bliver aldrig rigtigt forklaret. Altså der hentydes til, at dæmonen taler til dem gennem deres drømmene (eller der tales om, at den er i stand til dette, og så virker det som den mest logiske forklaring). Senere i filmen virker det til, at dæmonen kun kan besætte menneskene igennem fysisk kontakt med væsken, så forklaringen med drømmene giver heller ikke helt mening i filmen som helhed.

Apropos de hjemløse, så er en af dem for some reason Alice Cooper (iført sin karakteristiske hvide makeup) - altså jeg hader det ikke, men det er virkelig mærkeligt.

Og så er der hele sideplottet med rum-jesus (ja, du læste korrekt) som er virkelig underligt, og formålet med det gør mig i tvivl om Carpenter egentlig selv vidste, hvad han ville med det (for det virker formålsløst - måske er det tabt under klipningen). 

Bonus: Jeg ynder jo at forkæle mine læsere med en lille treat ind imellem, og denne gang skal I heller ikke snydes. Jeg har en forkærlighed for dårlige oversættelser af filmtitler - og der er virkelig mange. Indtil fornyeligt var min absolutte favorit oversættelsen af Dawn of the Dead til Zombierædslernes Morgengry (Tak til journalisten på SE og HØR for cirka 20 år siden for denne mundrette lille fornøjelse!). Men så så jeg oversættelsen af Prince of Darkness på IMDB som var I en kælder sort som kul (ja, det gør også ondt på mig). Af alle ting man kunne oversætte den til - Den Dæmoniske Væske eller Den Diabolske Beholder eller wait for it ... Mørkets Prins. Men nej, lad os da opkalde den efter en julesang - det giver da super god mening. 

- Jonas