Master of the Universe (2026)

Når det kommer til gode eventyrfilm, så synes jeg efterhånden, at der er lidt langt imellem snapsene. Den sidste rigtigt gode eventyrfilm som jeg så var Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves (2023) - som er helt fantastisk. Derudover bliver jeg også nødt til at nænve, at en af de filmserier der ligger allerhøjeste på min liste over yndlingsfilm, Indiana Jones-filmene, også tilhører denne eventyrfilmgenre.
Traileren til Masters of the Universe gjorde ikke synderligt stort indtryk på mig, så jeg havde faktisk ikke lyst til at se den i biografen, men ventede til den kom på streaming.

Resume:
Da Eternos, planeten Eternias hovedstad, angribes af Skeletor (Jared Leto) og hans montrøse styrker, fanges kongen og dronning, men det lykkedes troldkvinden at sende den unge prins Adam (Nicholas Galitzine) til jorden. Da Adam ankommer til jorden, mister han desværre the Sword of Power (som er det eneste der kan besejre Skeletor). Femten år senere arbejder Adam i HR, mens han fortsat leder efter det forsvundne sværd. Da en mystisk besked sender ham i retning af sværdet, bliver han overfaldet af Beastman(yes, I kid you not), men heldigvis reddes han af Teela (Camila Mendez). Sammen rejser de tilbage til Eternia, hvor det er Adams opgave bliver at samle folket og stoppe Skeletor en gang for alle.  

Hvad gør filmen godt?

Afsnittet her er ikke så langt, men det er ikke ensbetydende med, at filmen er decideret dårlig, men jeg synes, at disse få punkter var filmens højdepunkter.
Kampscenerene var gode, dynamiske og actionfyldte - dog synes jeg desværre, at der var meget langt imellem dem.
Et andet aspekt som halter en smule er effekterne. En del af CGI'en f.eks. ved nogle af monstrene især Beastman var animeret rigtig godt og detaljeret og var faktisk én af de tidspunkter i filmen, hvor jeg stadig tænkte, at filmen havde potentiale. Helt særligt kunne jeg virkelig godt lide cameoen med Dolph Lundgren som jo spillede He-Man i Masters of the Universe fra 1987 (det var tight).

Hvad gør filmen mindre godt?

Det første der slog mig i starten af filmen er, at figurerne i dette univers er virkelig fjollede, især heltene. Dette hænger måske sammen med navnene f.eks. Eternia, Skeletor, Fisto og Evil-lyn (ligesom Evelyn bare ond, I guess). Det hele har en meget tydelig 80er-vibe, og jeg tror måske, at det er lige præcis denne vibe der gør, at filmen som helhed føles outdated (men hos det rigtige publikum rammer viben sikkert lige i nostalgien).

Humoren var lidt hit and miss og desværre rammer den ofte meget ved siden af. Nogle gange er det sjovt, men for det meste er det bare tåkrummende. Replikkerne virker ofte barnlige f.eks. Skeletor der kalder He-Man for "you boob" (Øjeblikke som dette gjorde, at jeg sad lidt med en følelse af, at jeg var for gammel til denne film). Altså nu skal jeg ikke sidde som en sur gammel mand og påstår, at jeg ikke grinte af Adams forklaring af navnet Fisto, fordi denne figur fister folk (og ja, jeg er åbenbart 12 år gammel i min humor).

Historien er ikke noget særligt og virkelig, virkelig forudsigelig – den følger så at sige alle helte-klicheerne. Det er især den konstante venden tilbage til den lidt platte falde-på-halen-humor der stopper filmen fra at blive en ordentlig eventyrfilm (for jeg tror bestemt, at en mere seriøs tone ville have gjort filmen meget mere underholdende). Dermed ikke sagt, at filmen ikke kan have komiske indslag, men man kan godt finde en fin balance imellem alvor og humor (et glimrende eksempel ses f.eks. i de udvidet udgaver af Lord of the Rings som faktisk har flere sjove scener, der kun er med til at gøre filmene endnu bedre). 

Effekterne som jeg tidligere noterede som en god ting i filmen har desværre en negativ side også. Lige så god som CGI'en er i filmen, jamen lige så tarvelig er en stor del af de fysiske rekvisitter, der ofte ligner noget fra lavbudget rollespil.

Filmens nostalgi er nok også et tveægget sværd i forhold til filmens succes. På den ene side tænker jeg, at nostalgien som filmen vækker i folk der er vokset op med tegneserien (og fanservicen i dens referencer hertil) vinder den sandsynligvis meget på. MEN på den anden side gør et manglende kendskab til tegneserien (og dermed nostalgien) også filmen endnu mere intetsigende (f.eks. er jeg nok faktisk for ung til, at He-Man har spillet en betydelig rolle i min barndom, så derfor har jeg slet ikke dette nostalgiske gensyn med en animeret helt nu levendegjort i kød og blod). Denne nostalgiafhængighed giver mig kraftige association er til G.I. Joe-filmen fra 2009 som virkede ret fed, men egentlig på trods af sit stjernespækket cast var mere fokuseret på fanservice end på at fortælle en sammenhængende og fængslende historie. Og sammenlignet med Masters of the Universe, så tror jeg faktisk, at jeg bedre kunne lide G.I. Joe (på trods af, at jeg heller ikke har en nostalgisk forbindelse til denne franchise).

I forhold til skuespillerpræstationerne, tror jeg ikke, at jeg har set mange af skuespillerne (inklusiv He-Man og Teela) i nogen film tidligere. Jeg undres meget over, hvordan de har fået lokket etablerede skuespillere som Idris Elba og Alison Brie med til denne film (Jared Leto var knap så stor en overraskelse, for hvis rollen er mærkelig nok, så forestiller jeg mig, at han altid står forrest i køen til den).
Karakteren He-Man virker fjollet, men det giver mening i starten af filmen, da han bare er en knægt, men da han har fået sine evner, forbliver hans personlighed den samme, og at han er helten virker nærmest helt ufortjent. Oftest plejer helten at gennemgå en personlig rejse, hvorpå de indser det ansvar der hviler på dem og så vokser de med opgaven – og dét synes jeg ikke er tilfældet her.
Skurken, Skeletor, føles som en samling af alle skurke-klicheerne, og der er intet nyt eller spændende ved ham.

All in all, er filmen værd at se?

Hvis man er fan af He-Man-universet er filmen for dig. Jeg vil kraftigt understrege, at nostalgien for eller kendskab til universet er nødvendigt for at komme igennem filmen. Ser man filmen (ligesom mig) uden denne nostalgi, så bliver filmen en ret tam og meget generisk fantasyfilm, og i dette tilfælde vil jeg ikke anbefale den. Hvis du er på udkig efter en god og underholdende fantasyfilm med lige dele eventyr og komedie, så se i stedet filmen Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves fra 2023.

- Jonas