Resident Evil og hvorfor der endnu ikke er en vellykket filmatisering.

Jeg har længe haft lyst til at anmelde en Resident Evil-film, og jeg tænker, at tiden er til det nu, hvor Resident Evil Requiem er lige om hjørnet. Først vil jeg dog lige rante lidt omkring franchisen og de eksisterende forsøg på at filmatisere Resident Evil-franchisen som man skulle tro var en sikker vinder, men som har vist sig at være et abstrakt og flygtigt koncept der er svært at fange filmisk (åbenbart).

Franchisens begyndelse

Jeg tror, at en af mine absolutte yndlingsfranchises nogensinde er og bliver Resident Evil (eller Biohazard som er det japanske navn for serien – det engelsk navn hænger muligvis sammen noget omkring, at ondskab er til stede iblandt os). For dem der ikke kender serien, handler den (sådan kort og lidt overordnet) om The Umbrella Corporation der udvikler og sælger biologiske våben i form af vira. Disse vira er ikke kun dødbringende, men muterer og forvandler mennesker til blodtørstige monstre og zombier. Derudover handler serien om en lille gruppe af folk, hvis liv på en eller anden måde er blevet påvirket af Umbrella, og derfor kæmper de for at stoppe koncernen og deres umenneskelige handlinger en gang for alle.
Franchisen stammer fra computerspillet Resident Evil (1996) og har efterhånden udviklet sig til en ret omfattende række medier fra computerspil til bøger, film og endda et par brætspil. En del af iderationerne har både forskellige handlinger og ofte lidt svingende kvalitet, men alle sammen hænger samme og fortæller en meget komplekst sammenvævet historie om et voldsomt fedt univers (Hvis du ikke kender det, og på nu værende tidspunkt sidder og synes, at dette lyder som noget for dig, så anbefaler jeg på det kraftigste, at du læser lidt om baggrundshistorien eller ser en af de utallige videoer på Youtube omkring dette emne – det er et bundløst hul af virkelig fed underholdning).

For mit vedkommende har det altid været en franchise forbundet med mine to yndlingshorrorting: morderiske zombier og monstrøs, obskur bodyhorror (what more do you need?).

Paul W. S. Andersons Filmserie 

Desværre har filmsiden af Resident Evil aldrig helt kunne nå de samme højder som computerspillene (selvom der også er nogle ringe spil, selvfølgelig), og dette hænger sandsynligvis sammen med, at Paul W. S. Anderson har været involveret i filmatiseringen af Resident Evil fra 2002 til 2017 enten som instruktør eller forfatter eller begge dele. Nu vil jeg ikke sidde her og dømme Anderson som en forfærdelig instruktør, fordi han har lavet nogle film f.eks. Death Race, Mortal Kombat og Event Horizon som jeg egentlig godt kan lide, men han laver ingen mesterværker og har en generel lav standard som hans film overordnet set holder. "Men Jonas, siger du så, at alle Resident Evil-filmene er ringe?" – Nej, altså jeg kan huske, at jeg virkelig godt kunne lide Resident Evil (2002) og Resident Evil; Apocalypse (2004), da jeg var yngre (og ja, Resident Evil: Retribution (2012) har da også sin charme som ren og skær dumb fun) – men overordnet set er alle filmene kvalitetsmæssigt meget ringe.
Og det er præcist dette der undrer mig, fordi tog man handlingen fra et af spillene f.eks. det andet Resident Evil spil, så kunne man potentielt lave en ret fed film. Jeg tror dog, at der er nogle forskellige aspekter, der spænder ben for filmatiseringen af Resident Evil-filmene, hvis vi tager udgangspunkt i Andersons film. I disse film ser vi den samme tendens som Until Dawn (2025) også led under, hvor filmene gerne vil have deres egen identitet (Andersons film fokuserer på Alice (Milla Jovovich) som er en karakter der ikke oprindelige kommer fra franchisen), men samtidigt er filmene bygget op omkring en masse elementer fra spillene (måske som en form for fanservice) – men problemet er, at Anderson i sine film "låner" med hænder og fødder fra alle spillene, også selvom disse måske ikke omhandler det samme tema eller karakterer, og det ender med at blive en stor rodet sammenblanding af elementer som ja, alle kommer fra Resident Evil-universet, men fra forskellige tidslinjer og storylines. Som en fan af spillene irriterer dette faktisk mere end jeg bliver glædeligt overrasket over fanservicen.
Et andet element der også er en hindring i Andersons film, er historien der fokuserer på Alice, hvor Anderson forsøger at skrive sin egen fortælling, men filmene er virkeligt dårligt skrevet, og det samme er karaktererne (især Alice er virkelig flad og kedelig – og Jovovichs skuespillerpræstation hjælper overhovedet ikke på dette).

De øvrige instruktører og de animerede film

Men nu skal det ikke KUN gå ud over Paul W. S. Anderson, fordi det er ikke kun ham der har forsøgt sig med franchisen – der har også været andre instruktører. Johannes Roberts har intrueret Welcome to Racoon City (2021), men denne kommer jeg nærmere ind på i et efterfølgende blogindlæg, hvor jeg anmelder hele film. Jeg kan dog afsløre så meget, at denne film nok efter min mening er den mest vellykket film inden for Resident Evil-universet.
Derudover instruerede Andrew Dabb en serie i samarbejde med Netflix ved navn Resident Evil i 2022. Jeg har set serien, og jeg ville ønske, at jeg kunne sige noget godt om den, men serien er uden tvivl det absolutte lavpunkt for franchisen (og det siger jeg velvidende, at Zach Cregger skal instruere et reboot her senere i år, og nu lyder jeg nok lidt negativ, men Cregger instruerede både Barbarian og Weapons, så jeg har ikke super meget tillid til hans kompetencer som instruktør (eller mangel på samme), og især ikke når det han skal håndtere, er en nær og kær franchise.

Der er også lavet fire animerede film som både udseendemæssigt og indholdsmæssigt er ret tætte på spillene. Dog er det også her lidt en blandet landhandel. Den første film, Resident Evil: Degeneration (2008) er ret god. Faktisk til en sådan grad, at handlingen kunne have været en sidehistorie til et af spillene. Den anden film, Resident Evil: Damnation (2012) er også en fin film. Det som jeg godt kan lide ved Damnation er, at den viser, hvordan de biologiske våben egentlig virker i en krigszone (og det synes jeg er spændende, men også lidt underligt, at man ikke tidligere har set). Resident Evil: Vendetta (2017) og Resident Evil; Death Island (2023) er dårligere, fordi de kommer ud på et sidespor og halter utrolig meget handlingsmæssigt. Resident Evil: Infinite darkness (2021) (som egentlig er en serie) er også god, men på mange punkter genbruger serien den generelle tematik fra Resident Evil: Degeneration. 

Hvordan den ideelle Resident Evil-film ville se ud i min optik

Nu er jeg jo ikke instruktør eller forfatter eller noget der ligner, og jeg brokker mig virkelig meget omkring filmatiseringerne, men jeg kunne alligevel godt tænke mig at reflektere lidt over, hvordan man kunne gribe en filmatisering af en Resident Evil-film an?

Jeg tror, at det er vigtigt at holde de forskellige storylines adskilte. Man kunne fokusere på Resident Evil 1 og følge Chris Redfield og Jill Valentine, mens de infiltrerer og undersøger Spencer Mansion. Man kunne også fokusere på den nok mest ikoniske begivenhed i hele franchisen, nemlig The Racoon City Incident. Her ville man kunne kombinere handlingen fra Resident Evil 2 og Resident Evil 3, hvis handlinger foregår sideløbende. Her følger man Leon S. Kennedy, Claire Redfield, Jill Valentine og Carlos Oliveira. Resident Evil 4 og Resident Evil 5 tror jeg umiddelbart vil blive for absurde og langt ude, fordi franchisen i disse spil har taget en mere action præget drejning som nok i højere grad egner sig til computerspil. Det samme tænker jeg også gør sig gældende for historien om Ethan Winters i Resident Evil 7 og Resident Evil Village (altså jeg er vild med spillene, men jeg kan ikke forestille mig en film der helt kan formå at rumme kompleksiteten af disse historier). Resident Evil 6 var lidt noget rod, fordi det lige netop forsøgte at kombinere historier og løse ender fra tidligere historier i spillene, og resultatet var meget middelmådigt.

Umiddelbart er Resident Evil 1, 2 eller 3 nok det bedste valg, også fordi historien om Leon er virkelig god. Men det vigtigste af det hele er, at man tager den med ro og ikke låner en masse (selvom der er meget materiale), men lader filmen være tro mod baggrundsmaterialet. Altså en film der handler om The Racoon City Incident kunne være helt fantastisk.
Og så måske det vigtigste råd af alle - Husk at hvis man laver en god film om noget fansene holder af, behøver man ikke masse fanservice. Det fans vil have er, at det som de holder af bliver behandlet med respekt. 

Bonus: Fornyligt er der blevet udgivet en kortfilm "Evil has always had a Name" (som er tilgængelig på Youtube) i forbindelse med Resident Evil: Requiem. Filmen ridser meget kort op, hvordan livet var i Raccoon City før og under zombierædslerne. Den tager udgangspunkt i en mor og datters liv og efterfølgende forsøg på at overleve. Det er en okay kortfilm som på trods af sin længde (omkring 3 min) får leveret et fint indblik i historien. 

- Jonas