Overvejelser omkring anmeldelser af serier

04-09-2025

I min intro til bloggen har jeg skrevet, at serier også er noget jeg vil anmelde, og det er det. Dog har det været lidt overvældende at finde ud af, hvordan formatet for en serieanmeldelse skal være, da de er længere end en film. så jeg tænkte, at jeg vil fortælle lidt om hvordan det bliver inden jeg søsætter den første som bliver Alien: Earth. 

I forhold til resumeet, har jeg tænkt: Hvordan skriver jeg resumeet uden at afsløre for meget? Jeg nåede frem til, at det kun er det første afsnit som jeg vil gengive handlingen på, dels fordi handlingen i serien bliver for omfattende, og dels fordi en for lang gengivelse vil frarøve oplevelsen at se den og opleve den på egen hånd. Dog vil jeg berøre nogle elementer og aspekter fra senere afsnit men uden at gå for meget i dybden med dem - så måske lave overordnede personbeskrivelser og dække eventuelle udviklinger i tematikkerne i serien. 

En anden overvejelse som jeg havde omkring det er, at det tidsmæssigt kan tage lang tid at få en anmeldelse ud, hvis der er tale om en serie hvis afsnit udkommer løbende. f.eks. er der cirka to uger (potentielt længere tid) til at Alien Earth-serien er færdig og kan anmeldes i dens fulde længe. Så burde jeg skrive den i flere dele? Men denne idé gik jeg lidt væk fra igen, fordi jeg har svært ved at holde fokus på én ting for længe og egentlig skriver bedre, hvis jeg kan fokusere fuldstændigt på én ting og gøre den færdig og begynde en anden ting. 

Men jeg prøver det af, og hvis jeg føler det fungerer,