Predator-franchisen og hvad man skal se før Predator: Badlands
Jeg kan tydeligt huske, da jeg som teenager så Predator (1987) første gang. Min far havde optaget den på VHS (et medium som eksisterer et sted mellem stentavlen og streaming servicer - for at forklare det for de yngre læsere), og gravede denne VHS frem fra bagerst i et skab. Filmen gik under den danske titel Rovdyret, og den startede en fascination af Arnold Schwarzenegger som skuespiller der stadig hænger ved idag (en fascination som min far deler med mig). Filmen var absolut fantastisk, et fedt mix mellem actionfilm og sci-fi. Jeg var øjeblikkeligt hooked og har efterfølgende fulgt filmserien. Ja, den første film var en sådan succes, at franchisen har bredt sig over film, bøger, tegneserier og endda computerspil. Jeg vil ganske kort gennemgå filmene og kort beskrive om de er værd at se eller ej:
I lyset af den første films succes, var det uundgåeligt, at der ville komme en toer. Predators 2 (1990) var dog en anderledes film sammenlignet med den første. Hovedrollen var Mike Harrigan (Danny Glover) der som politibetjent i Los Angeles prøver at bevare freden i byens gader som er hærget af bandekrig. Det er i denne beton jungle, at the Predator (senere også kaldet Yautja - men det er bare nørderi) begynder sin jagt. Jeg må desværre afsløre, at denne efterfølger rammer ved siden af på stort set alle de punkter som gjorde den første film fed. Der skulle gå 20 år inden den næste instruktør gav sig ud i at realisere the Predator på det store lærred (jeg ved godt, at der var to cross-over film tidligere, men dem kommer jeg til, promise!). Den næste egentlige Predatorfilm hedder Predators (2010), hvor en gruppe forskellige mennesker mødes på et fremmede sted og skal forsøge at nedkæmpe Predatoren som jager dem alle i sin søgen på det ultimative bytte. Jeg ved godt, at det er et lidt kort og upræcist, men filmen var en lunken oplevelse som jeg ikke har følt behov for at genbesøge siden jeg så den første gang. Den samme tamme oplevelse havde jeg ved The Predator (2018) som faktisk gjorde så intetsigende et indtryk, at jeg ikke rigtigt kan huske handlingen derfra. Efter Predator (2010) tænkte jeg, at franchisen var død, og denne død blev kun tydeligere fastslået af The Predator (2018).
Men så kom Prey (2022), og wow den var glimrende. Jeg vil vove at påstå, at den er ligeså god som den allerførste med Arnie. Filmen foregår i 1719 og følger den unge Comancheindianer Naru. Hun begynder, at lægge mærke til nogle mystiske hændelser under en jagt. Alt imens jager the Predator sig op igennem rækken af rovdyr på The Great Plains. Filmen når et klimaks, da the Predator begynder jagten på et nyt bytte, et menneskeligt bytte. Filmen har nogle små nik til Predator (1987), men gør også en dyd ud af at danne sin egen identitet og historie i filmuniverset.
En lignende positiv oplevelse havde jeg, da jeg tidligere i år så animationsfilmen Predator: Killer of Killers (2025) som består af fire dele. De tre første dele introducerer hver en kriger fra en bestemt tidsperiode som har et opgør med en Predator. Den sidste del forestiller en kamp mellem de tre kriger om at få lov til at møde kongen af Predators i kamp. Prey og Predator: Killer of killers er begge instrueret af Dan Trachtenberg som tilfældigvis også er instruktør på Predator: Badlands, så jeg synes, at mine høje forventninger til filmen er velbegrundet.
De sidste film som vi lige mangler at berøre er cross-overfilmene Alien vs. Predator (2004) og Aliens vs. Predator: Requiem. Disse film forsøger at forene væsnerne fra Alienfilmene og Predatorfilmene i kamp mod hinanden. Den første film er instrueret af Paul W. S. Anderson, og den er faktisk ret fed (det kommer bag på mig at skrive, da Anderson har et filmrepetoir der svinger virkelig meget i kvalitet). Aliens vs. Predator: Requiem er pivringe og er ikke værd at se.
Så all in all, min anbefaling at se inden Predator: Badlands er; Predator (1987), Prey (2022) og Predator: Killer of killers (2025). SÅ ville jeg tænke at man både er kommet i den rigtige stemning og har fået en idé om, hvad man har i vente af Dan Trachtenberg.
- Jonas