Rejseholdet: Det første Mord (2025)

Filmen blev en familietur med mine forældre. Det passede godt, for som jeg husker det fra mine teenageår, var Rejseholdet en del af søndagstraditionen. Det var en serie som vi altid har vendt tilbage til i samtaler, og derfor virkede det logisk, at det var denne film vi skulle se. Filmen er baseret på bogen "Den yderste grænse" af Jacob Jonia, men jeg kender ikke til den ud over titlen.

Filmen var tiltalende især i genren, da det er en krimi (en af de mange genre som jeg nærer en hel særlig kærlighed til). Danske film er dog lidt en grå zone for mig – jeg tror, at jeg har et nostalgisk forhold til Olsenbanden ligesom 90 procent af den danske befolkning, men derudover har jeg aldrig rigtig gjort mig så meget i dem.

Filmen foregår i 1927. Rejseholdet er nyligt oprettet og fungerer i starten som en enhed der efterforsker gårdbrande, fordi der er meget forsikringssvindel på dette tidspunkt. Rejseholdet ledes af Otto (Alex Høgh Andersen) Himmelstrup som kæmper for at holde enheden relevant og gerne vil fremme enhedens ry. Efterforskerne Otto og Per (Nicolaj Kopernikus) bliver sendt til Esbjerg for at undersøge en brand i et sommerhus ledsaget af sekretæren Camilla (Mathilde Arcel Fock). Under undersøgelsen bliver det dog klart for dem, at der ligger mere bag, da de finder et lig inde i sommerhuset. Hermed starter Rejseholdets første drabssag - en sag som kommer til at vende op og ned på det ellers rolige samfund i Esbjerg. 

Tidsbilledet - "åh, nej nu begynder han igen med sine tidsbilleder," tænker I nok – er virkelig godt. Filmen har nogle sekvenser som består af gammel film til skabe den helt rigtige tidsstemning. F.eks. Da Otto taler med journalisten Nete, og avisen udkommer, jamen så ser man gamle klip med avisdrenge osv. Det fungerer rigtig godt, og giver én indtrykket af, at man befinder sig i 1920'ernes Esbjerg. Det samme med fortælleren, der også på den manér man kender fra ældre tv-udsendelser kort beskriver, hvordan Esbjerg er på dette tidspunkt.

Et andet spændende filmisk element er sekvenserne, hvor karakterer eller genstande bevæger sig fra mørket og bliver belyst. Det er en interessant teknik, og jeg tænker, at det skal fungere som udtryk for Ottos fokus – dvs. når en ny mistænkt kommer i spil, bom så bliver de vist som trædende fra mørket og ind i det såkaldte søgelys. Jeg kan virkelig godt lide, når filmskaber leger med teknikker på denne måde. Der er især en sekvens, hvor Ottos fokus bliver forstyrret, hvor man ser én person der er i lyset, træde tilbage i mørket, og blive erstattet af en anden (som er helt uden for efterforskningen, men i konteksten giver det mening som en indtrængende tanke). Læg mærke til dette, når I ser den.

Karaktererne er velskrevne, og forholdet mellem personerne er virkelig velskabt og troværdigt. Otto er en dygtig efterforsker, trods sin unge alder, der kæmper med tunge samvittighedskvaler fra sin fortid. Otto ved selv, at han er en god efterforsker, og jeg tror, at hans leder Mensen beskriver det allerbedst, da han kalder Otto for et arrogant røvhul.
Per er ligeledes en efterforsker, og det er igennem ham, at man som publikum får indblik i de tekniske metoder som de bruger i efterforskningen (teknikker som var revolutionerende på dette tidspunkt). Per er også filmens komiske højdepunkt og bringer nogle sjove bemærkninger til en film med et ellers ret dystert tema. Camilla er også ret sjov i filmen, mest fordi hun er meget sympatisk, og hendes sympati er ofte lidt malplaceret. Hun er en spændende karakter, fordi hun har en begyndende kærlighedsforbindelse til Otto som langsomt tager form igennem filmen, og hun repræsenterer også kampen for at blive taget seriøst som kvinde i et erhverv som er domineret af mand (denne situation ses også hos journalisten Nete). Jeg kunne faktisk godt have tænkt mig, at der var lidt mere fokus på dette i filmen.

Selve mordmysteriet i denne Whodunnit er virkelig godt, og filmen leder én lige hen, hvor man gerne vil. Jeg tror, at den kløgtige seer vil kunne regne mysteriet ud inden filmen når dertil, men jeg synes faktisk, at man er god underholdt af de forskellige vildspor og mistanker igennem filmen.

Hvad gør filmen ikke så godt? Nogle gange synes jeg, at skuespillet bliver en smule teatralsk, måske særligt i dialogen. Jeg synes lidt, at det tager én ud af den gode historie. Det samme er tilfældet i de sådan mere kunstneriske valg der er taget nogle gange. F.eks. på et tidspunkt bliver en karakter skudt og ligger i absolut mørke – hvorfor? Nobody knows. Så overordnet taber filmen imellem evnen til at holde én i handlingen fuldstændigt. Jeg tror måske, at den lidt bliver i tvivl om den vil være mordmysterie eller kunstfilm (og dermed sagt er det kunstneriske ikke overdrevet, men måske bare lidt toneforvirrende).

All in all, er filmen værd at se? Ja, det er en okay film. En krimi, der ikke revolutionerer noget inden for genren, men man er god underholdt hele vejen igennem.

- Jonas