Resident Evil: Welcome to Raccoon City (2021)

Som jeg tidligere har beskrevet, så har min higen og søgen efter en "ordentlig" Resident Evil filmatiseringen ført mig vidt omkring, men desværre ikke leveret mig noget tilfredsstillende resultat (og ja, ordentlig er et ret vidt begreb, men her dækker det nok mere over en film der er tro mod spillene og har respekt for historien og for fanbasen). Eller rettere sagt; den havde ikke leveret et tilfredsstillende resultat før jeg opdagede Resident Evil: Welcome to Raccoon City (2021). Filmen er ikke perfekt by any means, men den har et mådehold i sin udførsel og et godt fokuspunkt rent Resident Evil-historisk som gør, at filmen ikke bare er et skridt, men adskillige skridt i den rigtige retning. Dette og meget andet kommer jeg ind på i min nedenstående anmeldelse.

Resume:

Claire Redfield (Kaya Scodelario) vender tilbage til Raccoon City, hvor hun og hendes bror, Chris (Robbie Amell), voksede op på et børnehjem. Claire har hørt rygter og konspirationsteorier om, at der er begyndt at ske mystiske ting i byen efter Umbrella Corporation forlod byen. Da de mødes hjemme hos Chris, ender mødet dog i et skænderi, fordi Chris har fået nok af Claires konspirationsteorier, men kort tid efter, at han har forladt lejligheden bliver Claire angrebet af Chris' naboer som ikke længere er menneskelige.
Sideløbende følger man Leon S. Kennedy (Avan Jogia) en ny og uerfaren betjent som er lige er blevet ansat hos Raccoon City Police Deparment, og han har også lagt mærke til, at ikke alt er så normalt som det burde være. Situationen begynder dog at spidse til, da politichef Irons (Donal Logue) sender Alpha Team (her inkluderet Chris) afsted til Spencer Mansion for at finde Bravo Team som er forsvundet efter at skulle undersøge et dødsfald der.   

Hvad gør filmen godt

I nogle af spillene ser vi handlingsforløb der foregår lige efter hinanden og nogle der foregår sideløbende. Resident Evil 0s handling føres videre til Resident Evil 1 (altså her spillene), hvor karakteren Rebecca Chambers slutter sig til Alpha Team i Spencer Mansion. Mens Resident Evil 2 og Resident Evil 3 foregår senere, men begge i løbet af The Raccoon City Incident.
Godt, men hvorfor er dette vigtigt i forhold til filmen? Jo, fordi Welcome to Raccoon City gør noget anderledes, idet den lader handlingen fra Spencer Mansion (RE1) og Raccoon City Incident (RE2 og RE3) foregå samtidigt, og det fungerer faktisk rigtig godt (med de ændringer der nu er foretaget). Der er taget nogle friheder i forhold til at gøre historien mere kompakt, så det passer til én film, så nogle elementer er enten fjernet eller lavet om i forhold til den originale historie. Et eksempel på dette, er Chris og Claire Redfields forhistorie, der er ændret en smule og lavet om til en opvækst på et børnehjem i Raccoon City for at skabe en forbindelse til Birkinfamilien og derved forstærke den allerede ret kompakte historie, så der undgås plothuller (selvom der stadig er nogle af disse i film).

Derudover er zombierne i filmen genialt udtænkt, da man ser, hvordan beboerne i Raccoon City langsomt bliver forgiftet igennem vandet og forvandles. Dette giver både en rigtig dyster stemning, hvor man følger Clarie, mens hun opdaver, at noget er galt, da hun kommer til byen, og samtidigt giver det sikkert også lidt luft i budgettet, da man sparer lidt på effekterne. Med det sagt, så synes jeg det fungerer virkelig godt, og filmen skaber faktisk en ret solid horrorstemning.
Jeg tror ikke, at filmen har haft det helt vilde budget, men hold da op det er godt brugt. Lokaliteterne som Raccoon City (især lobbyen i politistationen) og Spencer Mansion er som taget ud af spillene. Godt nok er Raccoon City ikke længere den levende storby som vi kender fra spillene, men historiemæssigt passer det med, at byen langsomt er blevet mennesketomt efter at Umbrella forlod byen (og fjernede en stor industri og dermed en del arbejdspladser også).

CGI'en er brugt rigtig godt og diskret i filmen (i mange tilfælde for at give blodets bevægelse en vis realisme). Ved William Birkin skinner det lidt tarvelige udseende  som CGI kan have dog igennem, men dette hænger sammen med, at CGI'en er brugt på en levende skuespiller, og det kommer aldrig til at se godt ud. Jeg er altid mere fortaler for practical effects, men da Birkins mutation er konstant i udvikling (og det er der en pointe med), så forestiller jeg mig, at dette vil være en umulig opgave at fange med practical effects.

Castingen i filmen er også virkelig god med et par undtagelser. Chris Redfield, Claire Redfield og Jill Valentine (Hannah John-Kamen) er perfekt castet, men Leon Kennedy passer ikke umiddelbart udseendemæssigt, men Avan Jogias præstation er rigtig fin i filmen. Leon er ikke den badass som han bliver senere i serien, men her er han en rookie der stadig er våd bad ørene, og han bliver ofte det komiske højdepunkt i filmen.

Hvad gør filmen mindre godt

Filmens umiddelbare største synd er portrætteringen af Albert Wesker (Tom Hopper). Hopper gør det bedste med rollen som han kan, men den arrogance og nådesløshed som kendetegner karakteren i spillene, er ikke til stede her i filmen. I stedet er han fjollet, kammeratlig og faktisk en smule følelsesmæssigt overvældet efter at slå ihjel – og det rammer fuldstændigt ved siden af.
Jeg læste fornyeligt overskrift, som omhandlede, at Anthony Starr havde udtrykt interesse i at spille Albert Wesker i en fremtidig film, og lige præcis Starr, tænker jeg, ville kunne spille en absurd fed Wesker der lige præcis fanger de karakteristiske kendetegn, baseret på hans tidligere roller i henholdsvis The Boys og Cobweb.

I forhold til karaktererne er det også meget tydeligt, at vi mangler et par velkendte ansigter, nemlig Barry Burton og Rebecca Chambers. Det er en skam, at de er blevet undladt, men jeg tror, at det vil blive svært for filmen at rumme flere karakterer der skal uddybes, da den allerede rummer en del karakterer.

Selvom historien er god, så er der stadig nogle plothuller som man kommer til at undre sig over. I spillene er befolkningen blevet inficeret via smittede rotter. I filmen foregår spredningen via vandet, men det bliver aldrig helt forklaret, hvad der foregår med vandet. Claire konkluderer også, at politibetjentene i byen på en måde er immune, og konspirationsteoretikeren i fængslet antyder også noget i denne forbindelse, men der bliver aldrig rigtigt fulgt op på det. Det er et betydeligt hul i plottet, men historien er kompakt, så der vil altid være nogle ting som man har været nødt til at skære væk.

All in all, er filmen værd at se?

Ja, filmen er, efter min mening, det mest tro og vellykkede forsøg på at filmatisere Resident Evil. Hvis man er hard-core fan, kan man let pille filmen fra hinanden og måske ønske mere fra den (f.eks. Tyrants) men træder man et skridt tilbage og ser, hvad filmen egentlig formår at gøre i stedet for at se på manglerne, så er det faktisk en rigtig fin film, der på mange måder lykkes med at fange Resident Evil-stemningen. 

- Jonas