Spider-Noir (2026)

Grundet min barndom i 80'erne og 90'erne har Nicolas Cage altid haft en helt særlig plads i mit hjerte (med tryk på SÆR), fordi mange af hans roller er helt vidunderligt mærkelige om det så er i Face/Off (1997), hvor Cage og Travolta begge går "Full-Cage" (et term jeg ynder at bruge, når absurditeten og overdrevenheden i Cages skuespil når et helt bestemt højt niveau) eller den tidsløse action-klassiker Con Air (1997) eller sågar den nyere Renfield (2023), hvor Cage træder i rollen som selveste Dracula (og selvfølgelig er han perfekt til rollen som den højtidelige og fuldstændigt vanvittige og blodtørstige vampyr). Bare for at nævne et par stykker (og alligevel har vi kun rørt overfladen).
Spider-Noir fra i år er Cages debut inden for tv-serier – så hvordan er den? Er serien et flop eller endnu en legendarisk fortælling i en utrolig varieret og nuanceret skuespillerkarriere?

Resume af første episode: "Step Into My Office"

Serien følger privatdetektiven Ben Reilly (Nicolas Cage) som i 1920'erne holdt gaderne sikre som superhelten The Spider, men da Reillys forlovede Ruby (Amanda Schull) døde, lagde han sit alterego på hylden og svor aldrig at tage masken på igen.
I 1933 som er seriens nutid, er Reilly blevet hyret til at finde en forbryder ved navn Addison (Jack Mikesell). Det viser sig dog, at være en større opgave end først antaget, da Addison har pyrokinetiske evner. Senere bliver Reilly hyret til at undersøge om Cat Hardy (Li Jun Li), en sanger op en natklub, er sin mand utro, og før Reilly ved af det, er han indblandet i en større sag omhandlende både forbryderbossen Silvermane (Brendan Gleeson) og flere mystiske individer med særlige evner.

Hvad gør serien godt?

Serien har en virkelig fed Noir-vibe med sit dystre verdensbillede og den klassiske hårdkogte detektiv der både kropsliggør antihelteaspektet og de moralske gråzoner der er karakteristiske for genren. Jeg synes, at muligheden for at opleve serien i sort/hvid er en rigtig god feature, men til tider var belysningen så mørk, at det var svært at se, hvad der foregik på skærmen (- så selvom sort/hvid forstærker effekten, kan det være nødvendigt at se den i farver).
Karakteren Ben Reilly er på mange måder en repræsentation af samfundet – en knækket, desillusioneret og lettere alkoholiseret mand, der egentlig har lagt "The Spider" (som er navnet på Bens alterego) på hylden for ikke at være underlagt det store ansvar som kommer med kræfterne (hvilket er en fed negativ fordrejning af den klassiske "With Great Power Comes Great Responsibility).

I forhold til skuespillerpræstationen, så er Nicolas Cages Ben Reilly modvillig, men stadig klar med en rap bemærkning (når man altså kan høre denne pga. masken) – så på sin vis inkorporer han faktisk nogle af de karaktertræk som vi kender fra mainline Spiderman, men på en passende måde for en Spiderman med hans alder og baggrund. Jeg kan ret godt lide Cage i denne rolle, men nok mest som den hårdkogte privatdetektiv, hvor han stråler allerklarest.  Skuespillerpræstationen bliver dog til tider præget af den sædvanlige ret sære Full-Cage vibe (f.eks. i et flashback, hvor man ser, hvordan han får sine evner, og Cage har nogle meget vilde og underlige kropsbevægelser som jeg forestiller mig, at han selv har insisteret på at lave). Det er dels en del af charmen ved Cage, men det kan også godt ødelægge indlevelsen lidt for én – det kommer lidt an på, hvordan man har det med Cage.  Jeg læste en artikel som udkom i forbindelse med serien, hvor i Cage udtaler sig, at hans skuespil er præget af 70 procent Humphrey Bogart og 30 procent Bugs Bunny. Jeg synes, at denne sammenligning er meget passende, og det er helt sikkert Humphrey Bogart-aspektet der holder bedst, men Bugs Bunny-aspektet bliver desværre mere og mere tydelig som serien bevæger sig fremad. 

Hvad gør serien mindre godt?

Før jeg så serien, lagde jeg mærke til, at et af de mere udbredte kritikpunkter omkring serien var, at den ikke rigtigt føles som en serie om Spiderman, men mere som en detektivserie, og der er helt sikkert nogen der vil tænke, at Nicolas Cage som Spiderman er for mærkeligt (og giver måske nogle associationer til Ghost Rider). OG jeg er enig. Serien er faktisk mere en detektivserie, og detektivaspektet af serien er faktisk det bedste af den og den del af rollen som er bedst til Nicolas Cage. Hertil virker det også lidt som om Spiderman-delen er et aspekt der er koblet på senere f.eks. via inkluderingen af superskurkene, og jeg tænker, at man kunne fjerne det uden af, at det ville fjerne noget fra detektivserien.

Et andet aspekt som var ret iøjnefaldende i serien, var effekterne. Oftest var disse ikke særligt gode, især effekterne hos Megawatt / Dirk Leyden og Sandman / Flint Marko svingede meget mellem okay og ret tarvelige. Dette tror jeg muligvis også hænger sammen med, at man ret tit så karaktererne (inklusiv effekterne) i virkeligt mange scener, så derfor har det måske været dyrt at skulle gøre "pænt og ordentligt" hver eneste gang.

Jeg kunne virkeligt godt lide inklusionen af Spider-Man Noir i Spider-Man: Into the Spiderverse (2018), og jeg var begejstret for ideen, da jeg hørte, at Nicolas Cage skulle spille rollen i en liveaction serie. MEN, hvis jeg holder serien op som helhed, så er den nok egentlig et glimrende eksempel på Style over Substance (altså stil over indhold, hvor noget har en flot overflade, men ikke rigtigt nogen dybde). Overførslen til Noir-stilen med figurerne og selve tidsbilledet er virkelig gennemført og grundigt og laver 100 procent "the heavy lifting" i forhold til historien som er ret overfladisk og så lidt fremadgående, at den til sidst ender med at køre lidt i ring om sig selv. Der sker simpelthen for lidt i serien til, at den kan blive ved med at være spændende (og husk på, at det jo ikke er en lang serie, men derimod én på otte afsnit).

All in all, er serien værd at se?

Hvis du er mega-hardcore Spidermanfan og ser alt der bare lugter lidt af Spidermanuniverset, så tænker jeg, at den er et kig værd for dig. Hvis dette ikke er tilfældet, så er den ikke nødvendig at se. Serien er simpelthen for sløv og for langtrukken til at kunne holde ens opmærksomhed, og jeg ville ønske, at man havde fokuseret mere på historien. Der er andre iterationer af Spiderman som er bedre f.eks. Spiderverse-filmene der nok i højere grad ville kunne tilfredsstille ens behov for Spiderman. Hvis du derimod er på udkig efter noget med Nicolas Cage, jamen så vil jeg i stedet foreslå en af hans film f.eks. The Unbearable Weight of Massive Talent (2022) der meget godt fanger lige præcis den særhed som gør Nicolas Cage til den skuespiller han er. 

- Jonas