Spiderman: Brand New Day (2026)

Spiderman har altid været en Marvel-helt som har haft en særlig plads i mit hjerte, men samtidigt har filmatiseringen af denne helt også været den som har givet mig allermest superhero fatigue (superheltetræthed). Dette skyldes, at både Sam Raimis Spiderman (2002-2007) og the Amazing Spiderman (2012-2017) dækkede Peter Parkers Origin story med den radioaktive (eller genmanipulerede) edderkop og Onkel Bens død. Jeg ved godt, at begivenhederne er skelsættende for historien, men jeg tror, at den evindelige begynden forfra faktisk endte med at demotivere mig fra at se Spiderman. Da det blev meldt ud, at Andrew Garfield ikke længere skulle spille Spiderman, blev jeg virkelig SÅ træt, fordi jeg tænkte, at vi endnu engang skulle igennem et nyt take på den samme gamle Origin Story.

MEN til min store overraskelse skippede Spiderman – Homecoming (2017) faktisk fuldstændig den typiske Origin Story og lod os følge en Spiderman som allerede havde været i gang et stykke tid (og dette var mildest talt forfriskende). Jeg må indrømme, at Tom Holland i starten virkede ret ung, men hans personlighed er helt fantastisk og fanger mange af de karakteristiske træk som jeg forventer af Spiderman og Peter Parker. Desuden blev faktummet, at han er ung også håndteret rigtig godt i filmene, da han møder mange udfordringer i forhold til at skulle lære at være en superhelt (f.eks. hvordan man beskytter sine nære og kære, hvordan man håndterer tab og sorg og til sidst, hvordan man træffer de svære beslutninger). Og dette indblik i hans personlige udvikling medfører også, at historierne i filmene er helt fantastiske.

Et andet aspekt som jeg virkelig godt kan lide i Tom Holland-filmene er, hvordan skurkene fortolkes. I bund og grund mener jeg, at en god superheltefilm bedømmes ud fra truslen som helten står overfor, altså skurken. Fortolkningen af skurkene i disse film er virkelig gode, og filmskaberne formår at gøre tamme /underlige tegneserieskurke som Vulture (Michael Keaton præsterer at give karakteren en intensitet og en frygtindgydenhed som han aldrig har haft i tegneserien) og Mysterio (spillet mesterligt af Jake Gyllenhaal, hvor en karakter bygget op omkring illusioner, men hans personlighed bærer også præg af illusioner) virkelig både spændende og fede i nye genfortolkninger. Filmen bryder også med den lidt kedelige tendens, hvor skurke ikke kan få lov til at være skurke, men skal have en eller anden form for godhed, så man kan have sympati med dem, og denne har fyldt mere og mere i Marvel f.eks. Electro, Dr. Octopus og Sandman er alle eksempler på skurke, hvis personlighed bærer præg af et sympativækkende aspekt. Undtagelsen ved de ældre film er Green Goblin, spillet af Willem Defoe, som er perfekt i rollen og fanger karakterens fuldstændig vanvittighed og ondskabsfuldhed – og Green Goblin er helt uden dette aspekt af sympati - og jeg elsker det! (Mysterio er ikke lige så ond som Green Goblin, men har faktisk heller ikke noget sympatisk ved sin personlighed).

Før jeg overhovedet så traileren til Spiderman: Brand New Day var jeg sikker på, at jeg skulle se filmen ene og alene på grund af det faktum, at Tom Holland-filmene kun er blevet bedre og bedre for hver film (og det må man sige, at der er meget få filmfranchiser der egentlig kan flotte sig med). Brand New Day er bestemt ikke undtagelsen til dette og er måske egentlig blevet min favorit af Tom Holland-filmene.

N.B. Min anmeldelse vil være uden spoilere, men jeg vil tage fat i nogle scener for at underbygge nogle af de holdninger som jeg udtrykker i min anmeldelse. Der vil dog være nogle spoilere i forhold til Spiderman: No Way Home. 

Resume:
Filmen fortsætter, hvor Spiderman: No Way Home stoppede, hvor Peter Parker (Tom Holland) sletter alles hukommelse omkring ham og faktummet, at han er Spiderman for at beskytte Ned (Jacob Batalon) og MJ (Zendaya). Derfor står han nu alene og bruger sin al tid på at være Spiderman (og længes efter sine venner). Pludselig støder han på en ny skurk der begynder at terrorisere New York med evnen til at besætte og overtage kontrollen over den besattes handlinger. Nu er det op til Peter at stoppe denne nye skurk og samtidigt finde ud af motivationen bag deres handlinger. 

Hvad gør filmen godt?

Jeg er helt vild med fremstillingen af Peter Parker i denne film. Det er superfedt, hvordan der viderebygges på den sidste film – og her ser man egentlig, hvordan Peter Parker/Spiderman ville fungere uden det solide sikkerhedsnet som han har igennem sine venner og familie . Det er meget spændende, hvordan denne udvikling gør, at Peter faktisk kommer til at virke utroligt sårbar, og derfor ender han med at reducere sit Alter Ego og hovedsageligt fokuserer sin eksistens på at være Spiderman. Jeg synes, at det er en spændende periode i Spidermans historie at følge, fordi hans venner og May har spillet en kæmpe rolle i forhold til hans liv både som Peter, men også som Spiderman, og for første gang er han helt overladt til sig selv. Han virker desuden stadig til at kæmpe med konflikten der begyndte i slutningen af den forrige film (No Way Home) om, hvorvidt han skal fortælle sine venner sandheden eller om han skal starte et nyt liv uden dem.
Desuden bliver udviklingen også fremhævet igennem den udvikling som Spiderman også gennemgår i filmen, men dette er en spoiler som jeg ikke vil røre ved yderligere.

Et andet rigtig godt aspekt i filmen er filmens tempo, både handlingsmæssigt og i forhold til kameraarbejdet. Handlingsmæssigt er der ikke et kedeligt øjeblik i filmen, og der er konstant et nyt fokus som driver handlingen frem, så filmen ikke står uden fokus på noget tidspunkt. På trods af dette, synes jeg stadig, at filmen giver sig tid til at lade seeren indleve sig i verden, og dermed sidder man med en følelse af, at denne udgave af New York er en levende og realistisk verden.
I forhold til kameraarbejdet har denne filmen nogle af de mest vanvittigt dynamiske scener der endnu har været i en Spidermanfilm. Scener hvor du nærmest sidder og trykker dig en smule tilbage i sædet for ikke at "falde ind i lærredet" når Spiderman svinger sig rundt i storbyen, og du ser med igennem et første persons perspektiv.

Dog er min absolutte favorit ting ved filmen forholdet mellem Spiderman og Punisher. Punisher og Spiderman er den dynamiske marvel duo som jeg ikke vidste, at jeg manglede I mit liv, men wow
personlighedsmæssigt passer de virkelig godt sammen (som modsætninger). Peter er intelligent med en rap bemærkning og har en klar holdning imod drab, mens Frank er hårdfør, gammelmandsstædig og helt klar for de mere "permanente" løsninger, men det som overrasker i filmen er, at Frank er også utroligt sympatisk (hvilket måske hænger sammen med, at Franks egen søn nok ville være på Peters alder på nuværende tidspunkt). Jeg tænker, at dette er med til at gøre tilknytningen til Spiderman endnu mere følelsesvarm. Lige præcis derfor er dette mit yndlingsaspekt ved filmen.

Hvad gør filmen mindre godt?

Egentlig var jeg ret færdig med Marvels cinematiske superhelteunivers og følte mig nærmest udmattet hver gang jeg så, at en ny film eller serie udkom (præcis af denne grund har jeg heller ikke set Wonderman på nuværende tidspunkt), og det siger alligevel lidt for jeg ELSKER Marveluniverset. Fænomenet kaldes meget populært for Superhero Fatigue, og beskriver egentlig en træthed eller manglende interesse i superheltegenren, fordi genren er blevet mættet med de mange forskellige udgivelser der er kommet (særligt efter at Disney købte Marvel). Jeg kan med glæde fortælle, at Spiderman: Brand New Day lettede (hvis ikke fjernede) min superhelte fatigue. Jeg synes, at filmen var forfriskende og grundlagde en ny rute for fremtiden som jeg faktisk synes virker spændende og ikke bare et køren rundt i det samme.

All in all, er filmen værd at se?

Ja absolut – Altså jeg gik straks i gang med at se de tidligere Spidermanfilm (med Tom Holland) og glæder mig oprigtigt til at se Spiderman: Brand New Day igen, når den udkommer på streaming. Spidermanfilmene er i min optik toppunktet af MCU, og den første Marvelfranchise, hvor hver efterfølgende film er bedre end foregående – og Brand New Day er uden tvivl den bedste i franchisen.

- Jonas