Subservience (2024)
Denne film har været på min liste længe, fordi den så tilpas ringe ud til, at den kunne være lidt sjov. Og jeg kan roligt sige, at den er faktisk underholdende (på en dårlig måde), hvis man sænker sine forventninger tilstrækkeligt meget. Jeg forestiller mig ikke, at denne anmeldelse bliver så lang for der er ikke så meget dybde at finde i denne film. Beware, here there be spoilers.
Resume:
Filmen foregår alternativt samfund, hvor mennesker har udviklet menneskelige
robotter eller androider til at varetage forskellige jobs. Den hårdtarbejdende
far Nick (Michele Morrone) køber en androide (eller SIM som de hedder i filmen)
til at passe børnene og varetage de huslige pligter mens Nicks kone Maggie (Madeline
Zima) er indlagt på hospitalet. Pga. androiden Alices (Megan Fox) attraktive
udseende, begynder Nick at føles sig tiltrukket til denne. Situationen
tilspidses, da Alice begynder at blive selvstændig og tænkende, og hun bryder langsomt
den kodning som skal holde hende underdanig i forhold til menneskene.
Hvad gør filmen godt? Jeg kan godt lide illustreringen af et samfund, hvor
teknologien har nået til det punkt, hvor androider er blevet skabt til at
varetage opgaver som mennesker ikke vil have eller som en billigere form for
arbejdskraft. Dette skaber en stor fjendtlighed blandt folk f.eks. arbejderne
på Nicks arbejde. Den anden side af det er, at samfundet stoler på robotterne,
fordi de er underlagt regler som sikrer menneskene som de er involverede med
(Asimovs love). Lige præcis af den grund stoler man på androiderne til at
varetage opgaver som f.eks. barnepige, tjenere og lignende.
Selve historien er virkelig ringe, og til at starte med er det meget tydeligt,
at Nick kommer til at have sex med androiden Alice der bliver mere og mere
grænseoverskridende over for ham. Det er også meget forudsigeligt, at sexbotten
(lad os kalde den, hvad den er) så bliver sindssyg og jaloux (Jeps, så der er
stof til eftertanke næste gang Roombaen vimser rundt i lejligheden og sender
dig lystige blikke – eller noget). Drejningen som historien tager, hvor Alice
forgrener sig ud til de andre androider og der hintes til et slags androideoprør
er en virkelig fed idé. Den film gad jeg godt se!
Hvad gør filmen mindre godt? Stort set alle
skuespillerpræstationerne er dårlige (Der er nogle skuespillere, hvis karrierer
jeg ikke helt forstår kan eksistere – heri blandt Megan Fox – men hun
indeholder vel efterhånden så meget plastik, at hun er selvskrevet til en rolle
som syntetisk menneske).
Efter en smule research på Google, kan jeg se, at S.K. Dale som er instruktøren
på denne film, tidligere har lavet én anden film med Megan Fox i hovedrollen,
så der er svaret nok på, hvordan hendes filmkarriere stadig er en ting. Madeline Zima er nok den skuespiller der
leverer den bedste præstation i filmen, men barren er meget, meget lav.
Filmens længde er en anden ting – den føles meget lang, fordi hovedvægten af filmen ligger på den meget mystiske romantiske udvikling hos Nick og Alice. Jeg tror, at det ville have været en bedre film, hvis den havde fokuseret mere på androidernes oprør. Desuden er filmens tema omkring et samfund der trælbinder androider til at udføre opgaver som menneskene ikke selv vil, hvilket fører til et opgør med menneskeheden efterhånden meget genbrugt og lidt udtrådt, og samtidigt bliver det ikke rigtig fulgt til dørs i denne film. Film som f.eks. Ex Machina (2014), I, Robot (2004) eller Bladerunner (1982) er meget bedre i deres udførsels af dette tema og de der tillæggende, tankevækkende dilemmaer omkring etik.
En anden ulempe ved filmen, vil jeg sige er den ret forudsigelig historie. Jeg er ret sikker på, at man vil kunne gætte hele handlingen ud fra traileren (Maggie joker ved det førstemøde med Alice om, at Nick snakkede om, at han ville købe en androide som var en britisk butler – den film ville jeg faktisk også hellere se).
Så all in all, er filmen værd at se? Nej, den er lidt et shitshow – Nick og Alices will they, won't they situation er virkelig trættende i længden, og den efterfølgende handling er meget forudsigelig og tam. Jeg vil i stedet slå et slag for enten Ex Machina, I, Robot eller Bladerunner (eller dem alle) der er væsentlige bedre og rent faktisk tænkevækkende film.
- Jonas