The Super Mario Galaxy Movie (2026)

Som gamer der voksede op i 90'erne var min første konsol den helt igennem fantastiske mursten kaldet GameBoy'en, og derpå spillede jeg en del spil som havde vores allesammens yndlings blikkenslager i hovedrollen. Så jeg har altid godt kunne lide Mario og hele universet bag denne figur, og jeg kunne faktisk også godt lide filmen Super Mario Bros fra 2023 (Jeg skal nok også komme ind på live action udgaven fra 1993).
Jeg var lidt sent til at se filmen fra 2023 og kunne forstå på mange kritikpunkter omkring, at Chris Pratt skulle lægge stemme til Mario, så han dermed fik en mere "normal" stemme end den klassiske stemme fra spillene. Jeg er meget uenig i kritikken omkring dette valg, fordi jeg tænker, at Marios klassiske stemme i en to timer plus lang film ville blive tåkrummende irriterende. Den lille reference til den klassiske stemme i filmen som en gimmick Mario og Luigi bruger i en reklame for deres blikkenslagerforretning synes jeg var en rigtig fed måde at håndtere ændringen på.
All in all synes jeg, at filmen fra 2023 overordnet set var okay og havde en del fans service som til tider overskyggede filmens egentlige handling. MEN fordi filmen indtjente voldsomme mængder af penge, var det uundgåeligt, at den ville få en efterfølger, og nu sidder vi her.

Resume:
Da Bowser Jr. (Ben Safdie) kidnapper Princess Rosalind (Brie Larsson) flygter en af hendes stjernebørn ud for at finde Princess Peach, den legendariske prinesse, som Rosalind har fortalte stjernerne om mange gange, i et håb om, at hun vil hjælpe med at befri Rosalind. Mens hun tager på denne rejse, bliver det Mario (Chris Pratt), Luigi (Charlie Day) og Yoshis (Donald Glover) opgave at sørge for svampekongeriget. Men freden er kortvarig, da Bowser Jr. angriber Svampekongeriget i et forsøg på at redde sin far Bowser (Jack Black) fra sit fangeskab og sammen true hele galaksen. 

Hvad gør filmen godt?

Et aspekt som jeg rigtig godt kunne lide var, at der er mange fede referencer i forhold til tidligere Mario-spil og andre af Nintendos spil (f.eks. PIKMIN og Fox McCloud fra Star Fox). Jeg kunne godt mærke, at der er noget for alle i denne form for fanservice. Jeg har en moderat viden omkring Mario og Nintendo og kunne derfor påpege en del referencer, men min kammerat der er en mere hardcore fan som har spillet en del flere af Mariospillene kunne se nogle helt andre referencer, og lige præcis dette er en rigtig god måde at appellere til både nyere og ældre fans.

Filmens historie er en smule dobbeltsidet, da den er bedre end i den foregående film, men den er stadig meget forudsigelig og overfladisk. I sin essens er filmen en børnefilm, og det skal man nok for berede sig lidt på. Det punkt, hvor filmen "wauwede" mig mest var de virkeligt flotte og dynamiske scener især hvor karaktererne flygter fra en eller anden form for fare – der foregik virkelig meget på lærredet, og man kunne fornemme, hvordan der blev kælet for alle de små detaljer i disse scener.

Hvad gør filmen mindre godt?

Udover, at historien er både positiv og negativ for filmen som helhed, så er dette også tilfældet med fanservicen. Fanservicen er helt vild i denne film, og jeg tænker, at man godt kan føle sig lidt tabt, da det virker til, at filmskaberne regner med, at filmen mest bliver set af fans. Så folk der ikke er bekendt med spillene eller er helt nye til Mariofranchisen kommer nok til at føle ret lost. MEN dette kan også give nogle folk drivkraft og anledning til at sætte sig ind i universet for i højere at kunne forstå filmen (det har jeg i hvert fald gjort mere end nogle få gange i mit liv). 
I forbindelse med fanservicen, bliver denne også til tider lidt intetsigende på den måde, at nogle elementer kun er inkluderet for fansenes skyld og ikke fordi de tjener et decideret formål i filmen. Dette ses f.eks. ved inddragelsen af Yoshi. Det er da meget hyggeligt, at Yoshi er med i filmen, men han spiller absolut ingen betydelig rolle i filmen – han bliver i høj grad bare en gimmick i filmen.

En anden meget lille ting som jeg lagde mærke til var, at stemmeskuespillet bag Peach var lidt off. Jeg har svært ved at sætte fingeren på præcist, hvad det var, og det var ikke fordi det var dårligt, men det kan godt være, at voice-acting bare ikke er Taylor Ann-Joys force (og det er jo egentlig fair nok).

For mig personligt var det absolut største minus ved filmen en irriterende tendens som man er begyndt at se mere og mere i nyere film. Tendensen jeg snakker om er, at skurkene i film ikke bare kan få lov til at være onde, men i stedet skal være anti-helte. I dette tilfælde er det Bowser, der igennem det meste af filmen flirter lidt med den gode side, men Bowser i Mariouniverset er definitivt ond, og ændringen i filmen er en virkelig irriterende tendens som udvasker Mariofranchisen som helhed.

All in all, er filmen værd at se?

Filmatisering af videospil har altid haft en lidt broget fortid præget af rigtigt, rigtigt mange fiaskoer (Ja, Super Mario Bros fra 1993, det er dig jeg kigger på). Men hvordan er Super Mario Galaxy som film? Altså det er en okay film, lidt forudsigelig og lidt splittet i forhold til hvem den egentlig appellerer til. På den ene side er den rettet mod fansene med dens mange forskellige lag af fanservice, og på den anden side er den meget en børnefilm, hvor den sandsynligvis forsøger at "vinde" nogle fremtidige fans.
Jeg er ikke blown away af filmen, men hvis man er fan, er den en klar anbefaling. Hvis ikke du har noget tilhørsforhold til Mario, så tænker jeg ikke filmen er for dig. 

- Jonas