Superman (2025)

Først og fremmest skal det siges, at jeg er en stor fan af superheltefilm og superheltetegneserier, og jeg er også med på, at der har været en krig mellem Marvel og DC, både på tegneserie- men også filmfronten. Kort sagt er min holdning, at Marvel laver bedre film, men DC bedre tegneserier, og det er superfint at være uenig og bande mig langt væk.
Superman har dog altid været en helt, som jeg har haft det lidt svært med. Han har, ligesom Captain America, en personlighed som på en eller anden måde er for god og for fejlfri – han realiserer idealet som andre helte stræber imod. Jeg kan dog bedst lide mine superhelte med lidt kant, med lidt mørke inde bag alt det gode. Jeg synes, at Civil War fra 2016 formåede dette, fordi Captain America vendte regeringen ryggen og begyndte at følge sine egne meninger og holdninger i stedet for at være en repræsentant for regeringen. Altså han fik lidt mere kant.

Jeg har set størstedelen af Supermanfilmene og en stor del af serierne i gennem tiden, og jeg tror, at min favorit portrættering af Superman var den som man så i Man of Steel fra 2013 – den var god, ikke fantastisk – men jeg havde ikke set noget der helt har solgt mig  på Superman. Det vil sige indtil, at jeg så den nye Supermanfilm.

Mit største problem med de nyere Supermanfilm er helt fundamentalt, at de tager sig selv for seriøst, og de vil have, at jeg skal tage dem lige så seriøst. Den her film tager ikke sig selv for seriøst og ikke vil for meget. Tone er afslappet, men spændende og til tider endda sjov - jeg vil sige, at jeg er ret solgt på denne skabelon for en Supermanfilm.
Omdrejningspunktet ikke en kæmpe intergalaktisk konflikt der skal løses, men et opgør mellem Superman og hans nemesis, Lex Luthor. Det er old school, og det er virkelig godt. Filmen introducerer nogle nye karakterer, men den holder det der. De nye karakterer fylder ikke for meget og tager ikke fokus fra Superman. De er med og spiller den rolle de skal. Jeg glæder mig til at se mere af dem og se dem få mere dybde (Især Guy Gardner, fordi jeg er vild med Nathan Fillion!).

Tidligere har DC arbejdet hårdt for at skabe et cinematisk univers ligesom Marvel, og jeg synes, det er der hvor DC tidligere har fejlet på filmfronten. Hvis man tænker på, at det har taget Marvel omkring 20 film at etablere Avengers, så kan man godt se, at de få film og serier som DC brugte til at lede op til Justice League var for lidt og at det hele endte med at blive for kompakt. Det er svært at have en film som indeholder både Wonder Woman, Batman, Aquaman, Superman, The Flash og Cyberborg, samtidig med, at de skal have en grundig og udførlig baggrundshistorie i løbet af en håndfuld film. Denne tendens gør denne film heldigvis op med. Her er der tale om en enestående konflikt i en fin afrundet film. DC har taget ved lære.

Superman (David Corenswet) som portrætteret i filmen er en tidlig Superman, ung og uerfaren (han har kun været i helterolle i tre år). Denne Superman adskiller sig fra den næste guddommelige skabning i Man of Steel som kan klare alt. Her er der tale om en ung mand der prøver sig frem, fejler og forsøger igen. Verden har ikke vænnet sig til ham eller han sig til verden. Han har nogle klare dilemmaer omkring sin identitet; er han menneske eller rumvæsen?, og hvordan tjener han menneskeheden bedst muligt?. Der bliver rørt ved nogle fede problemstillinger i filmen, og man får svar på nogle interessante spørgsmål. Jeg vil dog påpege en enkelt ting som er en lille spoiler, og det er, at det var et bold move at gøre forældrene fra Krypton onde. Jeg sad længe og ventede på, at det skulle vise sig at være et trick fra Luthors side, men dette kom aldrig. Ændringen gav dog noget mere dybde til Superman søgen efter sig selv og hans rolle i verdenen.

Lex Luthor (Nicholas Hoult) er en karismatisk skurk, som man kan beskrive som smålig og arrogant. Han regner ikke folk for noget, fordi de er under ham. Altså er han den perfekte portrættering af en tegneserieskurk (her kom der også nogle glædelige associationer til Gene Hackmans Lex Luthor flere gange i løbet af filmen). Lex Luthor er nådesløs i hans had til metamenneskerne, men samtidig hyklerisk i sin løsning på dette.

Hvad gør filmen godt? Uh, nu kommer der en længere liste: Den har en fin historie, som til tider er lidt forudsigelig. Filmen har en glimrende fremstilling af Superman – og det er et godt sted at begynde denne Supermans filmiske historie. Jeg er lidt træt af superhelte-reboots som begynder forfra. Hvor mange gange har vi efterhånden ikke set Uncle Ben dø i Spidermanfilmatiseringer.
Desuden var CGI'en et højdepunkt, og hunden, Krypto, var et glimrende komisk indslag som af og til brød den mere alvorlig tone. Derudover var det ikke kun Supermans portrættering der var fed. Jeg var vild med Guy Gardner (Nathan Fillion) og Mr. Terrific (Edi Gathegi) – begge var fede repræsentationer inspireret af tegneserierne, og begge var virkelig underholdende. Og til sidst var Nicholas Hoults præstation som Lex Luthor helt fantastisk.

All in all, er filmen værd at se? Ja, i den grad – James Gunn formår at overføre sine genistreger og stil fra Guardians of the Galaxy og Suicide Squad til denne film, og det har i den grad lønnet sig.  

- Jonas