The Boys (2019-2026)

07-07-2026

For en del år siden efterhånden hørte jeg om en tegneserie, der havde en helt særlig portrættering af superhelte. Som en habil læser af både Marvel og DC's superhelteserier, blev The Boys virkelig en glædelig overraskelse, fordi den brød med den lidt for milde og "børnevenlige" skildring af superheltes kamp mod diverse onde kræfter. Garth Ennis skabte en ultra-mørk, alternativ virkelighed til den vi kender som bestemt ikke er for sarte sjæle (til dem af jer der kender Ennis' tegneserier, så ligger The Boys et sted mellem The Punisher og Crossed). Så da nyheden kom, at tegneserien skulle filmatiseres, var jeg mildest talt spændt, men også nysgerrig omkring, hvordan man ville overføre de MEGET voldelige elementer fra tegneserien som jeg ikke umiddelbart tænkte, at man ville kunne vise i tv.

Resume af første afsnit "The Name of the Game"

I episoden følger vi Hughie Campbell (Jack Quaid), hvis liv bliver vendt på hovedet efter, at hans kæreste Robin (Jess Salgueiro) dør for øjnene af ham, da superhelten A-Train (Reggie Franklin) ved et uheld løber igennem hende. Vought som er selskabet bag heltegruppen, The Seven, forsøger at købe Hughies tavshed omkring ulykken, men Hughie er meget tøvende omkring dette, fordi han ikke føler, at der er konsekvenser for superhelte der dræber uskyldige. Samtidigt med dette bliver Annie January (Erin Moriarty), hvis heltenavn er Starlight, optaget i The Seven, men hun opdager hurtigt, at jobbet ikke er alt, hvad hun forestillede sig, at det ville være.
En dag bliver Hughie opsøgt på sit arbejde af den mystiske Billy Butcher (Karl Urban) som forklarer, at han er FBI-agent der efterforsker superhelte. Butcher forklarer Hughie, at han har brug for hans hjælp til at plante en mikrofon i Seven Tower (The Sevens hovedkvarter).
Efter en vellykket mission vender Hughie tilbage til sit arbejde, men til sin skræk opdager han, at den usynlige helt, Translucent (Alex Hassell), har opdaget mikrofonen og er fulgt efter Hughie. Få sekunder før Hughie møder sit endeligt, smadrer Butcher sin bil i fuld fart igennem butikkens facade og direkte ind i Translucent. Og nu tænker du nok, at jeg har afsløret for meget, men nej – det bliver meget, meget vildere.

Hvad gør serien godt?

Jeg tror, at det som jeg allerbedst kan lide ved denne serie, er verden som den foregår i og selve præmissen for serien. Serien har den her mere dystre portrættering af superhelteverden, hvor verden fyldt med superhelte, og selskabet Vought ejer en gruppe af de stærkeste helte, The Seven. Kapitalismen bliver på denne måde en drivkraft bag heltene frem for at gøre gode gerninger.
Denne mørkere skævvridning af superheltekonceptet minder mig rigtigt meget om en anden superhelteserie, som i min optik, er alt for undervurderet, nemlig Powers (2015) der ligeledes er baseret på en tegneserie. Her man følger den tidligere helt Diamond (Sharlto Copley) som forsøger at finde sit fodsfæste som almindelig betjent i Powers Division efter, at han mister sine evner, da hans tidligere mentor, Wolf (Eddie Izzard), absorberer dem. Hvis du er interesseret i at se denne, så tror jeg, at den er produceret til Playstation Network – den er helt klart også et kig værd.

Udover selve præmissen med en verden fyldt med superhelte, så er et af de punkter, hvor serien brillierer nok de absurdt fede karakterer deri. Jeg synes, at især gruppen The Boys bestående af Butcher, Hughie, Mother's Milk, Frenchie og Kimiko er karakterer der vokser med én som seer, men jeg synes også, at den trussel som Homelander (Anthony Starr) repræsenterer bliver hurtigt et fokuspunkt.  Denne trussel er også under konstant udvikling og tydeliggøres kun endnu mere af, at Homelander bliver mere og mere forskruet jo længere man kommer ind i serien.
For mig personligt, begyndte Billy Butcher som min favoritkarakter pga. hans diabolske personlighed og det faktum, at hans bevæggrunde er meget uklare i starten, så han vækker automatisk ens nysgerrighed. MEN hvis jeg ser på serien som helhed, så er en af de fedeste karakterer (i min optik) Frenchie, da han i starten bliver fremstillet som en lidt flad karakter, hvis funktion i gruppen er junkie-kemiker, men igennem serien udvikler han mange fede nuancerer og har nogle øjeblikke gennem interaktioner med andre i gruppen, hvor han bliver en virkelig sympatisk karakter. Overordnet set tænker jeg, at ser man første sæson igen efter at have set femte sæson er det slående, hvor meget alle karaktererne har udviklet sig og i vidt forskellige retninger.

En af grundene til, at karaktererne er så gode er selvfølgelig det skuespillertalent som ligger bag, og jeg tror faktisk, at der er et ret godt niveau her generelt som holdes hele serien igennem. Jeg tror tidligere, at jeg har snakket om Anthony Starr som værende den perfekte skuespiller til at spille Albert Wesker i en ny Resident-film, og det er ene og alene pga. den udstråling som har han, når han spiller Homelander. Der er øjeblikke, hvor al medmenneskelighed forsvinder fra hans ansigt og hans øjne bare udstråler følelseskulde – det er helt fantastisk ubehageligt. Det samme kan man sige omkring Karl Urbans portrættering af Billy Butcher (som Garth Ennis har udtalt i et interview, var den mest præcise fremstilling af Butcher som han kunne forestille sig). Her er nogle øjeblikke, hvor Urbans smil og øjne udtrykker intense glæde og vrede, ofte i situationer, hvor han skal til at udføre skade på andre. Som I nok kan fornemme, så er det jeg vil frem til, at dette er ikke en sort/hvid serie, hvor man holder med de gode og håber de vinder over de onde – for nogle gange, så kommer man i tvivl om, hvem der er de gode og hvem der er de onde – og det er jeg helt sikker på er et bevidst valg.

Nu fik jeg godt nok sagt, at der var meget, som jeg ikke tænkte, ville kunne lade sig gøre på TV, men tag ikke fejl – denne serie er ikke mild eller censureret på nogen måde. Jeg tror, at ordet Voldsorgie beskriver serien meget godt, og tingene bliver tit og ofte trukket helt til grænsen og nogle gange glædeligt hen over denne. Måske vil du synes, at det er for meget til tider, men det er en af de karakteristiske træk ved tegneserien, og jeg tror, at det ville forråde en del af tegneseriens essens, hvis volden ikke var tilstede i serien.

Hvad gør serien mindre godt?

Ret overordnet er jeg meget tilfreds med serien som helhed. Jeg tror, der hvor serien måske vil skuffe nogle er ændringerne der er foretaget. Nogle ændringer fungerer godt og resulterer i en bedre historie, mens andre er ærgerlige men nødvendige (f.eks. tegneseriens slutning er virkelig fed). Det øgede fokus på substans frem for bare at ville chokere er et godt skift som faktisk giver en bedre, mere sammenhængende historie end formatet med de lidt kortere historier i tegneserien. Desuden er der en del karakterer som er ændret i serien, og dette kan være et kritikpunkt for nogle. F.eks. er der en del genderswaps (altså ændringer i karakterers køn) i overgangen fra tegneserien til serien, hvilket jeg synes er fint, fordi der er virkelig mange mandlige karakterer i tegneserien, så en mere ligelig fordeling mellem mænd og kvinder er fin, og nogle af de nu kvindelige roller som Madelynn Stillwell og Stormfront fungerer vanvittig godt.

Jeg tror, at mit allerstørste minus ved serien som helhed er, hvordan den endte med at håndtere Gen V. Lige for kort at forklare, så er Gen V en spin-off serie som havde en mere ungdommelig tilgang til superhelteverden, hvor individer med evner besøger Godolkinskolen med en forhåbning om at kunne blive del af The Seven efter deres uddannelse. Historien heri omhandler rigtigt meget, at ikke alt er, hvad det lader til i skolen, og vi følger Marie Moreau som ofte bliver sammenlignet med Homelander i forhold til styrke. Langsomt blev spin-off serien flettet sammen med The Boys (hvilket gav mening), og man blev som seer (for)ledt til at tro, at Marie skulle spille en essentiel rolle i den endelige kamp mod Homelander. MEN, nej når du ser femte sæson af The Boys går det meget hurtigt op for dig, at Gen V bliver brugt til absolut ingenting. Men Jonas, du kan da ikke dømme, en serie på, hvordan en spin-off serie klarer sig, hører jeg jer sige. Normalt ville jeg være enig, men i dette tilfælde, er det fair game, da serierne blev flettet sammen. Det samme kan påpeges omkring Soldier Boys skæbne i serien som virker lidt meh (hvilket internettet spekulerer i er resultat af, at karakteren hurtigt blev populær bl.a. fans og skal have sin egen prequel spin-off serie).

Afslutningen på femte sæson endte med at blive ret kontroversiel (mange fans var meget oprørte omkring slutningen og eventuelle uoverensstemmelser i denne, især det faktum, at seriens afslutning afviger en del fra tegneseriens slutning osv. (det kan man læse om på nettet, for jeg vil ikke afsløre noget). Jeg hørte kritikken og forventede at blive skuffet, men jeg kunne faktisk ret godt lide afslutningen. Den passer til den tone der blev sat i serien og så har den stadig en ret god forbindelse til tegneseriens generelle vibe. Desuden tænkte jeg også, at det ville være ret kedeligt, hvis jeg vidste, hvad der kom til at ske i slutningen pga. kendskab til tegneserien, så trods kritikken synes jeg, at den var tight.

All in all, er serien værd at se?

Ja, virkelig meget. Jeg tror, at det er en af de bedste serier som jeg længe har set. Desuden holder den ret godt sit tempo hele vejen igennem (og hvis man ser den nu, så undgår man ventetiden som var mellem sæsonerne). Er jeg ærgerlig over, hvordan de håndterede Gen-V? Ja, jeg kunne godt lide spin-off serien, og det var oplagt, at den skulle flettes sammen med The Boys, men Gen-V bliver bare lidt meh, når man tænker over, hvad den lagde op til og hvor lidt af det der så egentlig blev brugt til noget. Men kan du lide superhelte og kunne godt tænke dig, at det var lidt mere vildt end Marvel og DC, så er The Boys lige serien for dig!

- Jonas 

Share