Thursday Murder Club (2025)

Jeg føler mig lidt som en Labrador, når jeg skriver disse anmeldelser, fordi det virker ofte som om alting er min nye yndlingsting – Men mordmysterier er en genre som jeg altid har forbundet med hygge og spænding. Hygge? Ja, det virker lidt mærkeligt, men for mig er mordmysterier f.eks. Barnaby, hvor man følger en efterforsker i et hyggeligt, lille landsbysamfund, og hvor efterforskeren langsomt graver mørke hemmeligheder frem (Fun Fact: Det er vist cirka 80 af det egentlige befolkningstal i Summerset, som har mødt sit fiktive endeligt i Barnaby-seriens mange sæsoner).
De seneste år har der været meget gang i genren, og især Knives Out (både etteren og toeren, men mest etteren) og The Residence (2025) har for mig været højdepunkter.

Anmeldelsen her bliver en smule kortere end sædvanligt, fordi det er svært at skrive om denne uden at komme til at afsløre handlingen og plot twists.

Netflix's nye film Thursday Murder Club (2025) følger dette format med det hyggelige men spændende mordmysterium. I filmen følger vi Thurdays Murder Club som er en klub af ældre pensionister og beboere på Coopers Chase, som mødes og diskutere (og opklarer lukkede mordsager. Klubben består af Elisabeth (Helen Mirren), Ron (Pierce Brosnan) og Ibrahim (Ben Kingsley). Da de i diskussionen af sagen når frem til, at de mangler medicinsk viden for at nå videre i sagen, rekrutterer de den ny ankommende Joyce (Celia Imrie) som har en karriere som sygeplejerske bag sig. Tilspidsningen sker, da en af de to ejere af Coopers Chase bliver myrdet og den anden ejer ønsker at rive bygningen ned for at bygge lejligheder. Det er en rutsjebane af spænding, med en del uventede drejninger.

Castet er stjernespækket, og især hovedpersonerne; Elisabeth, Ron, Ibrahim og Joyce er virkelig gennemførte og troværdige, og man mærker virkelig skuespillertalentet som ligger bag disse. Også mindre roller er faktiske også ret stjernespækket, og især Tom Ellis, David Tennant og Geoff Bell gør et glimrende arbejde i denne film.
Filmen var dog ikke et mesterværk, og historien var lidt forudsigelig, men jeg håber der kommer flere. Jeg gik ind til den troende, at det var en serie, og jeg tror måske den havde været bedre som serie, da formatet ville have tilladt, at man kunne sænke farten lidt og opbygge personerne, historien og filmen som helhed lidt bedre. Filmen begynder in medias res og bliver en smule kompakt i forhold til historien. Tidligere i år udkom The Residence på Netflix og viste, hvor godt et mordmysterium kan gøres i serieformat, hvor omdrejningspunktet er ét mord, og serien tager sig tid med opbygningen af karakterer, stemning og historie.
Filmen er baseret på en bog med samme navn af Richard Osman, og lige umiddelbart har han fire andre bøger i baghånden, så jeg krydser mine fingre for, at vi får lov at gense Thursday Murder Club.

All in all, er filmen værd at se? Ja, det synes jeg, og især hvis man er til mordmysterier. Jeg synes ikke, at den revolutionerer genren eller når helt den samme højde som Knives Out eller The Residence gjorde for mig, men den er stadig virkelig god.

- Jonas