Toxic Avenger (2025)

Disclaimer: Filmen er fra 2023, men eftersom den først er udkommet nu her, tæller jeg den med som en film fra i år.

Jeg havde absurd mange ideer til, hvordan jeg ville gribe denne anmeldelse an. Det er en episk fortælling om forventningsglæden ved at skulle se filmen i biografen og en kæmpe skuffelse der fuldstændigt fejrede benene væk under mig, da jeg opdagede, at filmen kun blev vist i København (igen fremført med en virkelig dramatisk tone). En fortælling om tårnhøje ambitioner, da jeg legede med tanken om en stor og dybdegående komparativ anmeldelse, hvor jeg sammenligner den nye version med den gamle fra 1984, men da den nye version udkom ret sent, ramte virkeligheden som lynnedslag, og det gik op for mig, at jeg ikke længere kunne nå dette, fordi jeg er inde i årets slutspurt, hvor jeg skal nå se de sidste film inde årets afslutningen (og mine toplister der skal laves).

Så ja, selvom jeg ikke nåede at se udgaven fra 1984, tænker jeg muligvis, at jeg laver en opdatering på denne anmeldelse senere, når jeg har set den oprindelige film. Filmen fra 1984 er mig bekendt en kultfilm, og der er altid en vis fare, når man prøver at reboote (genindspille) klassikere, og om det så er lykkedes, bliver en ting jeg vil vurdere i min opdatering. Så derfor fokuserer jeg i første omgang udelukkende på denne nye version.

Resume:
I St. Roma's Village, kæmper BTH- (Body Talk Health) pedellen Winston Gooze (Peter Dinklage) med at skabe en god og stabil tilværelse for sin stedsøn Wade (Jacob Tremblay). Winston opdager, at han har en alvorlig hjernesygdom og har brug for medicin. Han beslutter sig for at opsøge sin chef Robert Garbinger (Kevin Bacon) for at spørge om hjælp med sin behandling. Da Winston bliver afvist, beslutter han sig for at stjæle penge fra BTH. Under tyveriet, bliver Winston myrdet og smidt ned i et bassin med giftige affaldsstoffer som forårsager en mutation hos Winston. Han genopliver som Toxie, The Toxic Avenger.

Jeg havde aldrig forstillet mig, at jeg ville gå ind til et mesterværk, da jeg så denne film. Det er et reboot af en kult-Bfilm fra 1984, og man må sige, at stilmæssigt har den ramt rigtigt. Filmen har en voldsomt fed og gennemført B-films vibe, der særligt skinner igennem i enkelte scene f.eks. igennem de psykedeliske effekterne som blev brugt i Winstons forvandling. Hvis jeg skal prøve at forklare viben, så minder filmen mig rigtig meget om Steven Kostanskis film Psycho Goreman (2020). Jeg forestiller mig, at filmen er passion project fra instruktøren Macon Blairs side (fun fact; Blair spiller rollen som JJ Dothertys sambo Dennis i filmen).

Hvad gør filmen godt? Skuespillerpræsentationerne er lidt blandet her i; fra de meget overbevisende hos f.eks. Kevin Bacon som den magtgale Robert Garbinger, Peter Dinklage som Winston Gooze og Elijah Wood som Fritz Garbinger til de mere overdrevne som f.eks. den unge aktivist der taler under en gidseltagning (men igen jeg synes, at denne overdrevenhed bidrager til B-films viben).
Jeg har altid været en fan af Peter Dinklage, både som skuespiller, men også som voice actor (Audible har et lydspil, hvor han spiller Hercule Poirot – og lad mig blot sige, at han er fænomenal deri), og hans præstation i denne film er også virkelig god – som den tilbagetrukne og lidt nedslåede Winston Gooze som meget hurtigt vinder ens hjerte og sympati som karakter. Man føler med ham, og man forstår, hvorfor han gør som han gør. Kevin Bacon gør det også virkelig godt som skurken Robert Garbinger (sandsynligvis ligger der et kløgtigt ordspil på Harbinger (foreløber) i navnet). Dette forventede jeg dog ville være godt, da Kevin Bacon tidligere har brillieret i skurkerolle f.eks. som Sebastian Shaw fra X-men: First Class (2011) – (Dog lige med undtagelse af hans tyske replikker i filmen – som stadig er tåkrummende og gør fysisk ondt på mig i dag, men manden gør, hvad han kan – og respekt for det!).

Genremæssigt befinder vi os nok i en blanding af gore (splatter) og comedy som jo i sig selv er en ret funky kombination, men fungerer det virkelig godt her.

Hvad gør filmen mindre godt? I forhold til historien, virker filmen lidt fragmenterer og hopper hurtigt igennem de første 45 minutter. Det kan godt være fordi jeg har læst bogen, og fordi bogen gør en dyd ud af at beskrive figurernes tanker og følelser, resulterer dette i, at scenerne i filmen virker kortere og mere overfladiske i forhold til bogen. Så det er meget sandsynligt, at I kommer til at have en anden opfattelse af filmens struktur end mig. Derudover er handling ikke noget specielt, og den er ret forudsigelig, hvis man har set lignende film før. Desuden rammer en del af humoren (som oftest er slapstick) meget ved siden af, og det er lidt en skam, men nogle gange prøver filmen lidt for hårdt at være sjov.

All in all, er filmen værd at se? Ja, det synes jeg. Den fanger meget godt 80er/90er B-films viben, men filmen er ikke noget storslået mesterværk. Jeg har læst lidt rundt omkring på nettet, at andre anmeldere der har set den oprindelige udgave ikke synes, at denne udgave lever op til det eftermæle som den oprindelige etablerede, men dette vil jeg selv vurdere i en fremtidig opdatering. Så hvis du har en forkærlighed for B-film, så vil jeg anbefale den, men hvis du ikke er til B-film, vil denne film nok heller ikke falde i din smag.

Bonus: Der er også nogle små nik til udgaven fra 1884 f.eks. optræder Melvin Ferd i den nye udgave som en garvet rapporter der bliver myrdet af the Killer Nutz, men i udgaven fra 1984 er Melvin Ferd ingen ringere end hovedpersonen før denne bliver til Toxie. Lloyd Kaufman som er skaberen af The Toxic Avenger har også en lille rolle i filmen som Lloyd.

- Jonas