Tre korte anmeldelser af gys på Amazon Prime

Jeg har set gyserfilm en stor del af mit liv, og det er altid en genre som jeg er vendt tilbage til. Det er sådan en stemning man kan komme i – en slags længsel efter rædsel, hvor man søger fornemmelsen af at være bange. Dette har medført, at jeg med tiden er blevet lidt hærdet og at der skal mere og mere til for at finde noget der virkelig kan gøre mig bange. Rant over.
Fordi gysergenren er meget populær og indbringende, produceres der mange gysere årligt. Derfor er der meget skrald og nogle få guldkorn.
Formatet i dette indlæg er tre gysere som ikke er skrald, men heller ikke helt guldkorn – det er film med lavere budget, men med nogle fede elementer som gør dem værd at se. I stedet for afslutningen, hvor jeg snakker om hvorvidt filmen er værd at se, vil jeg her tale om hvad der gør disse film gode. Som altid snakker jeg kun om begyndelsen af handlingen og undgår større spoilere.

Bite (2015)

I filmen følger man Casey (Elma Begovic) som fejrer sin bachelorette party med sine veninder Kirsten (Denise Yuen) og Jill (Anette Wozniak) i Costa Rica. Casey er meget i tvivl omkring hendes kommende ægteskab med Jared (Jordan Gray) grundet uenighed om hvorvidt de vil have børn (et spørgsmål som bliver interessant senere i filmen). På turen bliver de foreslået at besøge et hemmeligt smukt sted som er forbudt for turister. Her bliver Casey bidt af et insekt, mens de bader, og i begyndelsen tænker hun, at det ikke er noget, men senere viser det sig at have livsforandrende konsekvenser for hende og hendes omgangskreds.

Boom, så er vi i gang. Bite er body horror, når det er bedst – så hvis du er til denne undergenre af gyser, så se den her film, du behøver ikke læse videre, bare se filmen. Hvis du ikke er helt solgt endnu, så læs videre, og så skal jeg nok have dig overbevist ved anmeldelsens slutning.

Effekterne i filmen er næsten udelukkende practical effects (som efter min mening er den bedste form for effekter). Handlingen i filmen er underordnet – denne film slår sig på effekterne under den vederstyggelige forvandling som Casey går igennem. Graden af detaljer er spot on, som f.eks. at naboens hund opfanger forandringerne i Casey, inden hun selv bliver klar over disse. Det samme er tilfældet ved de mentale forandringer som er tydelige for publikummet takket være Elma Begovic's skuespillerpræstation.

Som nævnt i starten vil jeg understrege, hvorfor jeg har valgt denne film. Filmen minder mig så meget om David Cronenbergs film The Fly fra 1986. Denne film virker nærmest som en hyldest til The Fly – idet Casey gennemgår en forvandling lignende den som Seth Brundle gennemgår. En forvandling, hvor et menneske med en personlighed og følelser ændres og reduceres til noget grotesk. Det menneskelige bliver en slags talerør for det dyriske der langsomt tager over. Filmen er klam, og det er fedt – det bliver aldrig helt det samme igen, når du får et insektbid på en ferie.

Malum (2023)

I filmen følger man Jessica Loren (Jessica Sula) som er nyligt uddannet som politibetjent og skal begynde på sit nye arbejde på en nedlagt politistation. Jessicas nye karriere er dog ikke uden problemer, da Jessicas far år tidligere myrdede samtlige af sine kolleger og efterfølgende begik selvmord. Alt dette skete under mystiske omstændigheder efter Jessicas far myrdede kultlederen John Malum og anholdte hans kultmedlemmer. Jessica vil gerne finde sandheden bag sin fars gerninger samt vise, at hun er en god betjent, men da hendes vagt starter, begynder der langsomt at ske uforklarlige ting på politistationen.

Hvis jeg skal prøve at kategorisere Malum, ville jeg nok placere den et sted mellem at være Psychological Horror og Supernatural Horror – en gyser hvor man bliver i tvivl om, hvorvidt det der sker, er virkeligt eller noget som hovedpersonen forestiller sig. Man fornemmer i denne genre, hvordan grænsen mellem virkelighed og uvirkelighed, mellem fornuft og vanvid langsomt bliver udvisket. Lige præcis denne følelse er den som man sidder med, mens man ser Malum. Man føler, at der er noget der ulmer under overfladen og langsomt bliver tingene mere og mere surrealistiske. Jeg undrede mig flere gange i løbet af filmen over, hvordan vi havnede her, da jeg tænkte tilbage på filmens begyndelse. Det er en fantastisk fornemmelse, og jeg vil have mere af Malum. Efter filmen var slut, sad jeg med en fornemmelse af ubehag, måske ikke lige frem frygt, men ubehag – og så har filmen gjort det godt.

Det er netop denne effekt som gør Malum værd at se. Der er mange ting som du efterfølgende vil have svar på og som filmen ikke giver dig – men bare det, at filmen har skabt det behov i én, vil jeg sige er fremragende.
Endnu en ting som jeg vil understrege som god i Malum er creature design altså væsnernes udseende – grotesk og frygtindgydende. I denne forbindelse en hel særlig praise til den statist med det super ubehagelige smil (Når du ser filmen, er du ikke i tvivl!). Om han så befinder sig i baggrunden eller et andet sted, så drager hans klamme smil én, og du lægger mærke til ham altid.

Gehenna: Where Death Lives (2016)

I filmen følger man en gruppe som besøger Saipan for at finde et sted til deres nye ferieresort. De finder et område, men dette viser sig at være helligt for den indfødte befolkning. Gruppen opdager også en bunker fra Anden Verdenskrig i området. Gruppen beslutter sig for at undersøge bunkeren for at sikre, at denne ikke udgør en potentiel fare for udviklingen af resortet. Dette viser sig at være fejltagelse med livstruende konsekvenser.

Denne film ligesom Malum bevæger sig mellem Psychological Horror og Supernatural Horror – men ikke helt på samme måde. Bunkeren fungerer som en portal, hvor både tid og rum bliver fordrejet, og man
bliver i tvivl om, hvad der er virkelighed og hvad der er forestilling.
Efter en hurtig googlesøgning (eller kendskab til serien Blue Exorcist) beskrives Gehenna meget bredt som et sted med afstraffelse, lidelse og smerte eller som helvede – dette giver også en god idé om, hvad man har i vente med denne film. Umiddelbart er denne film nok den dårligste af disse tre film, fordi den har en del mangler i forhold til handling og karakterer.

Dog brillierer filmen i forhold til slutningen som jeg ikke vil afsløre her. Den er fed, fordi den tilføjer et twist til filmen som ophøjer denne. Granted, er det lidt et stretch at anbefale en film, fordi slutningen er fed, men der er nogle fede gys undervejs, og hvis man holde de intetsigende karakterer og de til tider lidt stive skuespillerpræstationer ud, så er der en belønning til slut. 

- Jonas