Young Sherlock (2026)
Hvis du kender til fortællingerne om Arthur Conan Doyles mesterdetektiv Sherlock Holmes og har undret dig over, hvordan Sherlocks tidlige liv så ud og hvad der ledte ham til sin senere succesfulde karriere, så er serien Young Sherlock på Prime lige noget for dig. Jeg så denne med min kæreste hen over et par uger, og jeg må indrømme, at jeg er meget positivt overrasket. Efter at have set sidste års The Gentlemen instrueret af Guy Ritchie, så var denne serie af selvsamme instruktør et must.
Resume:
I starten af serien ser vi, hvordan Sherlock Holmes (Hero
Fiennes-Tiffin) bliver løsladt fra fængslet i sin bror Mycroft Holmes' (Max Irons) varetægt . Sherlock er plaget af en konstant skyldfølelse grundet sin søster
Beatrices forsvinden og død, da de var børn. Mycroft sørger for en stilling til
Sherlock som tjener ved Oxfords Candlin College. Her møder han bl.a. prinsesse
Shouan (Zine Tseng) fra Kina og den studerende James Moriarty (Dónal Finn) som
han knytter et tæt venskab med. Da skriftrollerne som prinsessen medbragte fra
Kina forsvinder, mistænkes Sherlock med det samme, og det er op til Sherlock og
James at bevise hans uskyld og finde de forsvundne skriftroller.
Hvad gør serien godt?
Skuespillerpræstationerne er overordnet set virkelig gode, og venskabet mellem Sherlock og Moriarty er et lidt sjovt element, fordi de jo er ærkefjender senere i historierne – men det fungerer virkelig godt og de to genier komplimenterer hinanden godt. Jeg synes også, at serien lægger meget vægt på Moriartys udvikling i serien og hans så at sige flirten med "the dark side". Dog synes jeg, at Moriarty lidt tager fokus, fordi karakteren har en mere væsentlig udvikling end f.eks. Sherlock der bare bliver mere fasttømret i det ståsted han allerede havde.
Serien har det samme præg af den klassiske Guy Richie-stil, hvor omdrejningspunktet for historien ofte
er det kriminelle miljø, og hvor man følger småkriminelle som gerne vil være
gangstere. Denne skabelon passer virkelig godt med Sherlock Holmesfortællingen,
hvor Sherlock og Moriarty handler på egen hånd og ofte modsætter sig politiets
efterforskning. De er ikke deciderede kriminelle, men de bruger ukonventionelle metoder til at løse mysterierne.
Historien er overordnet set rigtig god og fængende, og mysteriet bag hvad
der egentlig foregår er spændende og bliver langsomt afsløret, lag for lag. Afdækningen
af dette er en af de ting som er med til at gøre, at man kommer til at sluge det ene afsnit
efter det andet.
En anden tendens som jeg er blevet mere og mere glad for som
jeg er blevet ældre er, at serier i dag ikke er så lange – gerne en otte afsnit,
og det samme gør sig gældende her. Desuden fortælles der på disse 8 afsnit af cirka
en times varighed en meget god afrundet historie (som sagtens ville kunne
udvides med fremtidige sæsoner).
Hvad gør serien mindre godt?
Hvis jeg skal sætte fingeren på noget i denne ellers glimrende serie, som jeg ikke var helt tilfreds med , vil det være afslutningen. Denne bliver man måske en smule skuffet, hvis man regner med, at serien når at sætte alt op i forhold til at gøre Sherlock og Moriarty til ærkefjender. MEN her vil jeg sige, at man skal huske på, at dette er en kort serie og slutningen lægger meget op til, at der kommer en sæson til, hvor udviklingen i deres forhold fortsætter, så de med tiden, når til den klassiske rivalisering.
All in all, er serien værd at se?
Hvis man enten er fan af Sherlock Holmes eller Guy Ritchie er denne serie en klar anbefaling. Hvis man ikke er til nogen af delene, så er det måske ikke for dig (men igen hvorfor skulle man se en serie der hedder Young Sherlock, hvis man ikke er til Sherlock Holmes). Uanset hvad, giv det første afsnit et kig for det er en anderledes størrelse end både det lidt ældre Sherlock Holmes eller den mere moderne med Benedict Cumberbatch og Martin Freeman fra 2010. Serien minder måske egentlig nok mest om filmene med Robert Down Jr. Og Jude Law fra 2009 og 2011 – hvilket giver mening, da Guy Ritchie også har instrueret disse.
- Jonas