Om En Filmelskers Hjørne og mig
Om mig afsnittet er altid noget der har skræmt mig - ikke fordi jeg vil holde mig selv anonym og mystisk (cue - stemningssættende musik), men mere fordi jeg aldrig rigtig ved, hvad jeg skal fortælle. Så here goes nothing:
Jeg hedder Jonas, og jeg er nok det som man vil beskrive som en kæmpe nørd. Jeg har altid elsket film, computerspil og bøger (og ja, jeg er en ansvarlig voksen med et arbejde). Da jeg er 36, er jeg vokset op med film fra 80'erne og 90'erne, og derfor har lige præcis film fra disse perioder en hel særlig betydning for mig. Der har altid været et eller andet ved film som har opslugt min fascination og pirret min interesse til at gå i dybden med dem. For mig har film været en flugt fra virkeligheden, og jeg har altid drømt om at skrive anmeldelser og dele min interesse og fascination med andre.
Det har taget mig meget længe at tage skridtet til at begynde at skrive anmeldelser, men det er en foreningen af mine tre store interesser; at se film, at snakke om film og sprognørderi (jeg er uddannet lingvist). Jeg er meget glad for at være begyndt på at skrive anmeldelser, da det giver mig meget glæde og så gør det noget for én at skabe noget - så jeg vil anbefale det til alle som sidder med interesser og gerne vil dele dem.